Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dansk- og svensktalende mekaniker

Teknisk kundesupport i Internationalt kundeservice-/kompetencecenter

Jobbet:

Du bliver tilknyttet kundeservice på kontoret i Fredericia, hvor din primære opgave bliver, at yde kundeservice på telefonen, samt teknisk support til den enkelte forhandlers mekaniker/tekniker. Du vil fungere som både sparringspartner og rådgiver og derved hjælpe til hurtigere og nemmere montering af anhængertræk. I højsæsonen går det stærkt og der er mere end 100 tekniske kald om dagen.

Du bliver en særdeles vigtig del af et mindre kundeserviceteam, med kunder fra hele norden men med fokus på det svenske marked, hvor du er med til at sikre at kundeloyaliteten og kundetilfredsheden konstant sikres og øges.

Herudover får du mulighed for at deltage som teknisk backup til sælgerne i vores kompetencecenter, hvor vi tilbyder kurser til mekanikere/teknikere, som gerne vil opdateres med den nyeste viden om montering og installation.

For at opretholde markedsindsigten, vil du deltage i diverse messer sammen med den markedsansvarlige KAM

Kvalifikationer:

Det er afgørende, at du selv har haft olie på fingrene og kender til udfordringerne ved at montere et anhængertræk. Du har desuden prøvet at løse de mekaniske-/eltekniske udfordringer der kan opstå undervejs, og derfor evner du at stille ”diagnosen”, men også give det gode råd, der kan løse problemet for mekanikeren/teknikeren.

Det er ikke afgørende, at du har erfaring fra en kundeservicefunktion, men du brænder for at løse kundernes problem på en måde, så din positive indstilling smitter helt naturligt af på dine kunder og kollegaer.

Du taler både svensk og dansk, og det er en forudsætning, at du har begavelsen og empatien til at forstå og løse de problemstillinger, du præsenteres for gennem tæt og målrettet dialog.

Virksomheden sørger for grundig introduktion til jobbet, og hvis du er typen, som gerne vil vide mere og har flair for at tilegne dig den nyeste viden, vil du få stor succes i jobbet.

Du tilbydes:

En særdeles attraktiv og spændende stilling i en mindre afdeling, men i en stor international koncern. Stillingen giver mulighed for afvekslende arbejdsopgaver, hvor du varetager funktioner der spænder fra support til undervisning og salg. Du får et dynamisk og innovativt bagland i ryggen, der vil gøre alt for at du lykkes i jobbet.

Du lander i en virksomhed med moderne ledelse, som værner om trivsel og en stærk virksomhedskultur, hvor vi løfter i flok og er stolte af vores virksomhed. Du bliver en del af en organisation, der har fokus på optimering og nytænkning hvor der ikke er langt fra idé til beslutning.

Virksomheden:

Westfalia-Automotive https://www.westfalia-automotive.com/dk er Europas førende, og verdens største producent af anhængertræk og cykelholdere til personbiler og varevogne. Westfalia-Automotive beskæftiger mere end 4000 ansatte i over 20 lande – primært i Europa, Nordamerika og Australien. Virksomheden har løbende arbejdet på udvidelse af produktporteføljen med nye udviklingsmarkeder, målgrupper og samarbejdspartnere fra bilindustrien. Westfalia-Automotives fokuserer på princippet om kvaliteten af produkter, præstation fra medarbejderne samt tilfredsheden blandt kunderne. For fortsat at kunne imødekomme dette, søges der til kontoret i Fredericia en mekaniker til teknisk kundesupport.

Ansøg:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Din ansøgning og CV mærket 03.01.03 uploades her på siden.

Al henvendelse behandles fortroligt.

Løn- og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.