Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dansklærer til Kornmarkskolen afd. Ll. Lyngby

Kornmarkskolens afdeling i Lille Lyngby søger en dansklærer med gode relationskompetencer til indskolingen.

Vi har en fast fuldtidsstilling ledig med tiltrædelse fra 1. maj 2018. Gerne tidligere.

Leder du efter en folkeskole med et nært skolemiljø med kun ca. 130 børn fordelt på 0.-6. klasse, så stop op her og læs videre. Vi har en skøn børnegruppe og supergode faciliteter med masser af plads og udearealer. Afdelingen er kendetegnet ved sin store lokale forankring, og vi har et godt og engageret samarbejde med lokalmiljøet og forældrene.

Vi søger en engageret lærerkollega til at undervise i dansk, billedkunst, kristendom, understøttende undervisning og faglig fordybelse. Hvis du også har kompetencer i ressourceundervisning og/eller er læsevejleder, er det en fordel, men ikke et must.

Vi er en folkeskole i Hillerød Kommune. Eleverne klarer sig rigtig godt, og vi er en god arbejdsplads med højt til loftet og plads til forskellighed.

Kornmarkskolen er fordelt på 2 afdelinger og har ca. 720 elever i alt. Hillerød Kommune prioriterer skoleområdet højt og her er gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder. Se evt. mere på https://www.hillerod.dk/indflydelse-og-politik/politik/vision-politikker-og-strategier/skole-og-dagtilbud/faelles-boern-faelles-ansvar/

Vi er en del af hovedskolen i Skævinge, og det mærkes ved, at vi videndeler og samarbejder pædagogisk og fagligt og har fælles sammenkomster.

Vi har valgt at være idrætsprofilskole og bruger bevægelse aktivt i undervisningen, og vi arbejder for et tæt og godt samarbejde med forældre, elever og andre interessenter. Vi arbejder målrettet med at skabe hele, livsduelige mennesker og for at højne alles trivsel i hverdagen.

Skolen har et tæt lærer/pædagog samarbejde omkring barnets læring og trivsel. Du kommer til at indgå i et lærer/pædagogteam på omkring 5 personer og i teamet arbejdes der bl.a. med pædagogisk analyse (LP-modellen) Desuden gives der teamsupervision ca. en gang om måneden.

Det er en forudsætning, at du har en god og veludviklet relationskompetence.

Er du i øvrigt:

  • Læreruddannet og har linjefag i dansk og billedkunst
  • Dygtig til klasseledelse
  • Klar til at indgå i et selvstændigt arbejdende team
  • Udstyret med en god og respektfuld tilgang til børn og voksne
  • Interesseret i pædagogisk udvikling
  • Stabil og tydelig
… så send os en ansøgning.

Læs mere om os
og se film og billeder på http://www.kornmarkskolen.dk

Løn
efter overenskomst.

Ansøgningsfrist
er onsdag den 7. marts kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 13. marts på Ll. Lyngby afdeling, Skolevej 3, Skævinge.

Du kan kontakte pædagogisk afdelingsleder Mette Luise Thomsen, hvis du har spørgsmål til stillingen på mlth@hillerod.dk eller telefon 72 32 71 07.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her