Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DANSKLÆRER TIL TIKØB SKOLE

Hyggelig landsbyskole med 150 elever fra 0-6. klasse. Her er tryghed og relationer i fokus, og hos os går det enkelte barns trivsel hånd i hånd med høj faglighed. Alle voksne kender alle børn og omvendt, og der er ikke langt fra idé til handling. Er det noget for dig?

Brænder du for at undervise i dansk på de mindre klassetrin? Har du en stærk inklusionsprofil, gode relations-kompetencer og har du godt styr på klasseledelse? Har du lyst til at bidrage til at udvikle fremtidens skole i Tikøb med ”Barnet i centrum”? Motiveres du af at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede kollegaer?

Så er det måske dig, vi er på udkig efter til stillingen som lærer for de mindre klassetrin på vores dejlige skole. Det vil også være godt, hvis du har engelsk, tysk eller natur/teknologi. Men tøv ikke med at søge – laver vi fagfordeling ud fra medarbejdernes kompetencer.

Om os
Vi er en integreret institution med dagtilbud og skole i Tikøb samlet på samme matrikel. I skolen er der 10 lærere ansat og de arbejder tæt sammen med 8 skolepædagoger, der også er med børnene i SFO- og klubtiden. Vi arbejder i teams af to hovedlærere og en klassepædagog.
Vi ønsker at støtte og motivere vores elever i, at have mod, evne og lyst til at lære og blive så dygtige som muligt. Vi har fleksible rammer for tilstedeværelse samt et tæt og respektfuld samarbejde mellem ledelse, lærere og pædagoger.

Lærere på Tikøb Skole:

  • Kan se meningen med at arbejde med klasseledelse
  • Har gode relations-kompetencer
  • Kan se pointen i at arbejde med motivation
  • Vil hjælpe eleverne til at have mod, evne og lyst til læring.
  • Bruger bevægelse i fagene
  • Arbejder tværfagligt og indgår i kerneteams
  • Inspireres af den nyeste forskning i forhold til elevernes læring og trivsel
  • Er imødekommende og anerkendende i deres tilgang til elever, forældre og kolleger

Vi glæder os til at byde dig velkommen til:
  • En lille skole med trygge og overskuelige rammer
  • En skole med dygtige, ambitiøse og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads med humor, glæde og lavt sygefravær
  • En skole, hvor eleverne er nysgerrige og har lyst til læring
  • En udviklingsorienteret skole med mange traditioner
  • En attraktiv kommune med et stærkt skolevæsen

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en fastansættelse pr. 1. august 2021. Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse med DLF. Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte matrikelleder Atija Brackovic på tlf. 25 31 11 79.

ANSØGNINGSFRIST er fredag den 9. april 2021 kl. 12.00. Samtaler finder sted i uge 15 og 16. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.