Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Data- og Analysekonsulent

Data- og Analysekonsulent

Det Nære Sundhedsvæsen (DNS) er et relativt nyt virksomhedsområde i Region Sjælland, hvis mål er, at skabe et sammenhængende nært sundhedsvæsen.

Ledelsen i DNS har en ambition om, at DNS’ mange aktiviteter i videst muligt omfang skal understøttes af, og udvikles med afsæt i, data. I DNS bedrives derfor datadrevet ledelse. Derudover forestår DNS en række aktiviteter, projekter og forskning, der ligeledes kræver dataunderstøttelse.

Lighed i sundhed er højt prioriteret i Region Sjælland. Hvis det skal lykkes, er der brug for, at vi samarbejder med kommuner, almen praksis og andre aktører om forebyggelse, tidlig opsporing og behandling tæt på borgernes hverdag.

En vigtig del af det tværsektorielle samarbejde er opbygning af et tværsektorielt datagrundlag, som kan understøtte beslutninger, projekter og forskning. Vi har bl.a. behov for at kunne belyse processerne i og effekterne af vores tiltag og projekter på tværs af sektorer; med fokus på både sundhed, kvalitet og økonomi.

Det Nære Sundhedsvæsen søger derfor en kollega med interesse for data, databaserede analyser, viden om og erfaring med datadrevet ledelse.

Opgaven for Data- og Analysekonsulenten består bl.a. i at oversætte de 10 funktionschefers data- og analysebehov til konkrete handlingsplaner for dataindsamling, -håndtering og -analyser.

Arbejdet vil foregå i nært samarbejde med DNS’ øvrige data- og analysemedarbejdere og i samarbejde med sygehuse, kommuner, praksissektoren, civilsamfund og borgere.

Jobbet som Data- & Analysekonsulent

Der er tale om en nyoprettet stilling, og der er gode muligheder for at påvirke og tone indholdet i stillingen. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med andre kollegaer, der arbejder med dataunderstøttelse.

I denne stilling vil kolleger i virksomhedsområdet Data- og Udviklingsstøtte i Regionshuset også blive nære samarbejdspartnere.

Du skal varetage følgende opgaver

  • Understøtte arbejdet i DNS gennem identifikation og konkretisering af funktionschefernes data- og analysebehov
  • Etablere, vedligeholde og udbygge samarbejde med regionale, kommunale og lokale samarbejdspartnere
  • Bidrage til datahåndtering og –analyse til brug for DNS’ projekter og forskning
  • I samarbejde med Databasemanagere opbygge, vedligeholde og udbygge eksisterende databaser

Efterspurgte kompetencer

  • Relevant uddannelse samt dokumenteret erfaring med datahåndtering og -analyse (f.eks. kandidatuddannelse eller relevant akademiuddannelse)
  • IT kompetencer med kendskab til og erfaring med relevante databaser (Landspatientregistret, Sundhedsplatformen, regionale og kommunale sundhedsdata)
  • Analytisk tilgang
  • Selvstændigt arbejdende

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du

  • Kan lave sundhedsøkonomiske analyser
  • Kan understøtte og vejlede samarbejdspartnere i dataudtræk, kvalitetssikring af data og analyser
  • Har erfaring med forskning
  • Har statistisk viden og erfaring

En nysgerrig teamspiller

Da DNS stadigvæk er under opbygning, er en god portion pionerånd, gåpåmod og fleksibilitet helt afgørende for, at du vil kunne trives med jobbet. Det betyder, at du har stor mulighed for selv at påvirke indholdet i jobbet, men kræver også, at du kan arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du er ambitiøs og nysgerrig på metoder og mennesker og har lyst til at støtte DNS’ målsætning om, at skabe et sammenhængende nært sundhedsvæsen.

Vi tilbyder

  • En stilling med mulighed for stor fleksibilitet og tæt samarbejde med kollegaer i DNS og Regionshuset øvrige virksomhedsområder og regionens kommuner
  • Involvering i forskning
  • At du bliver en del af et stærkt fagligt team med fokus på data og datadrevet ledelse- og projektunderstøttelse
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling

Vi har et højt fagligt miljø med gode muligheder for personlig sparring og støtte.


Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og vil blive aflønnet efter reglerne om Ny løn i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat den 1. december 2020 eller snarest muligt. Ansættelsen finder sted i funktionsenheden Forskning & Klinisk Kvalitet, DNS med arbejdssted i Regionshuset i Sorø.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2020.
Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler i uge 44. En evt. 2. samtalerunde forventes afholdt i uge 45.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Funktionschef Ulrik W. Bak Dragsted, Forskning & Klinisk Kvalitet, e-mail uwd@regionsjaelland.dk, tlf. 25 39 84 21.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.