Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Data Scientists til Advanced Analytics og Machine Learning i Fødevarestyrelsen, Glostrup

Ny teknologi og brugen af flere og bedre data om fx virksomhedernes produktion og adfærd skal give nye indsigter, der vil forbedre Fødevarestyrelsens ydelser og effektivitet. Har du lyst til at bruge dine analytiske datakompetencer i den gode sags tjeneste og være med til at skabe de bedst mulige vilkår for den danske fødevaresektor i en verden i hastig forandring? Så er du måske vores nye kollega i Data og forretningsprocesser i Fødevarestyrelsen.

Om stillingerne
I Data og forretningsprocesser har vi fokus på udvikling af data-drevne løsninger, der vil forbedre Fødevarestyrelsens kontrol og vejledning. Det gælder fx i forhold til at finde frem til de relevante virksomheder, der har behov for vores kontrol og vejledning.

Vi har de seneste år arbejdet med at opbygge viden og ekspertise inden for machine learning, og vi har opnået gode resultater på baggrund af vores machine learning model, som giver et solidt fundament for at tage de næste skridt i forhold til at udvide modellen og implementere nye modeller. Du vil få en central rolle i udviklingen af machine learning i Fødevarestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at du har dine kompetencer i programmering på plads. Alt i alt – du kommer til at arbejde med forskellige og komplekse data i en statistisk sammenhæng, der forudsætter en forståelse af de bagvedliggende algoritmer i forhold til machine learning, tekstanalyse og billedanalyse mv.

Vores teknologi stack: https://stackshare.io/the-danish-veterinary-and-food-administration/machine-learning-at-fvst

Dine opgaver vil bestå af:
• Arbejde med komplekse dataanalyser
• Udvikling, test, dokumentation og continuous deployment af modeller
• Tilrettelægge og transformere data
• Rapportering af modelresultater og performance

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse indenfor datalogi, it, naturvidenskab, matematik, økonomi, eller lignende. Du har gerne et par års joberfaring, du behersker statistisk/matematisk metode, udvikling af machine learning modeller, test-drevet udvikling og dataanalyse.

Vi forventer, at du:
• Har dokumenteret erfaring med programmering, herunder Python og SQL
• Er i stand til at koble det tekniske og det statistiske med det kontrolfaglige miljø
• Er en teamspiller, der naturligt deltager i digitaliseringsprojekter med forretningen
• Kan arbejde selvstændigt med en høj ansvarsfølelse og stor eksekveringskraft

Det er en fordel, men ikke et krav, at du:
• Har erfaring med DevOps-principper og relevante teknologier (fx Git, GitLab, Docker, Kubernetes)
• Har erfaring med brug af cloudteknologi

Som person er du er drevet af at gøre en forskel, udfordre vanetænkning og finde løsninger på nye udfordringer. Det indebærer blandt andet, at du er proaktiv, initiativrig og lyttende, og at du formår at skabe gode relationer internt såvel som eksternt. Du er initiativrig og engageret i dit arbejde. Du trives med at have mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs, hvor alle bidrager med viden, kompetencer og nysgerrighed.

Om os i Data og Forretningsprocesser – en vigtig del af Fødevarestyrelsen
Data og forretningsprocesser arbejder målrettet for at Fødevarestyrelsen lykkes med sin digitale transformation, der understøtter Fødevarestyrelsens mission om at arbejde for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sunde dyr og mennesker. Det sker bl.a. ved at være frontløber på digital innovation og ved at spille en væsentlig rolle i at skabe sammenhængende og effektive kontrolindsatser, udbrede en forbedringskultur og effektive forretningsgange.

Du bliver en del af et lille machine learning team i rivende udvikling, som indgår i et datateam på 14 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen med vores LEAN- og projektteam om at drive og udbrede ny teknologi og smartere måder at bruge data på tværs af Fødevarestyrelsens kerneområder.

Vil du vide mere om de spændende opgaver, der venter dig?
Du er meget velkommen til at ringe til enhedschef Kenny Larsen på 20 61 40 71 eller sektionsleder Lene Stampe på 20 66 78 34.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og AC.

Fortæl os, hvorfor du er den perfekte til jobbet
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 23. november 2020. Vi holder to samtalerunder, hvor du i den ene bliver testet i at løse en opgave med fokus på data-programmering.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.