Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dataenheden i Center for Økonomi søger Systemadministrator til SAS RegionH-platformen

SAS RegionH platformen servicerer mere end 600 forskere og analytikere i regionen og flere forretningsområder med egen serverkontekst på platformen. Videre har en række brugere fra Region Sjælland og Region Midt platformen som et vigtigt værktøj i deres daglige arbejde.

SAS RegionH platformen består af en datamanagementplatform, SAS Grid, og en analytiskplatform, SAS Viya, der har en række stærke AI-værktøjer. Inden for de næste to år skal hele platformen migreres til at køre på cloud teknologi.

Hvem er vi
I Dataenheden i Center for Økonomi er vi i alt 54 medarbejdere, heraf er de 32 ansat i sektionen SP-sundhedsdata, de resterede medarbejdere er fordelt på tre teams.

Patientteamet har bl.a. ansvar for registreringspraksis, fremskrivning af sygehusforbrug til hospitalsplanlægning m.m. HR-teamet har ansvar for personale og fraværsstatistik og udvikling af ledelsesinformation og rapportering på HR-området. FLIS-teamet har ansvar for Regionens fælles datavarehus, Fælles ledelsesinformation, FLIS, og SAS RegionH platformen.

Der er et tæt samarbejde på tværs af teams omkring rapportering og opfølgning på nationale og interne måltal m.m.



Om stillingen
Du skal arbejde med drift og udvikling af SAS-platformen i samarbejde med to erfarne kollegaer. Du bliver bindeled mellem vores leverandør og lokale administratorer på platformen. Du vil være i tæt samarbejde med regionens IT-virksomhed, CIMT, der har ansvar for hardware og OS.

Vi forventer at du:

  • har erfaring med drift af større IT-miljøer, kendskab til SAS server og Linux Redhat er absolut en fordel.
  • har relevant akademisk baggrund eller kan dokumentere relevant erfaring, du må gerne være nyuddannet.
  • tager ansvar og initiativ
  • er samarbejdsorienteret
  • har logisk sans og er i stand til at sætte dig ind i komplekse sammenhænge
  • er serviceminded med fokus på ”kundens” behov
  • har vilje til at lære nyt og evnen til at træffe beslutninger
  • er garant for compliances


Du vil få gode muligheder for kompetenceudvikling i forhold til vores tekniske set up og på sigt vil du kunne indgå i andre af teamets driftsopgaver.


Vi tilbyder

  • et team med stort engagement, godt humør og højt til loftet.
  • mulighed for at arbejde med udvikling og drift af Danmarks måske største SAS platform.
  • dynamisk miljø med dygtige kolleger, og kontakt til mange forskellige dele af vores organisation
  • mulighed for stor personlig og faglig udvikling
  • målrettet efteruddannelse.
Region Hovedstadens ansatte har mulighed for at benytte sig af indkøbsrabatter og Feriefondens sommerhuse samt medlemskab af regionsgårdens fitness og kunstforening.


Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.


Forventet startdato er d. 1. maj 2021.



Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Datachef Nina Bonnevie på tlf.: 38 66 59 66 eller mail: nina.bonnevie@regionh.dk Chefkonsulent Peder Brøgger på tlf.: 28 69 61 63 eller mail: peder.broegger.01@regionh.dk



Ansøgningsfrist
Søndag den 28. februar 2021 kl. 12. Vi forventer at holde samtaler i uge 11.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.