Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Datamanager

Farmakoepidemiologi-gruppen på Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet søger ny datamanager på fuld tid til en nyoprettet stilling med tiltrædelse 1. juni 2018 (eller snarest muligt).

Du vil indgå i en aktiv forskningsgruppe på ca. 15 personer, der primært består af læger, farmaceuter og datamanagere. Vi arbejder med registerforskning inden for brug af lægemidler, herunder metodeudvikling og studier af forbrugsmønstre og bivirkninger. Vi er desuden involveret i en lang række studier, hvor myndighederne har krævet opfølgning på sikkerheden af et givent lægemiddel, hvilket typisk udføres i et samarbejde mellem forskningsgrupper fra flere lande. 

Dine arbejdsopgaver vil helt overordnet bestå i at assistere forskere med datamanagement og analyseopgaver. Kerneopgaven vil således bestå i at forskeren indleverer en analyseprotokol, som du så skal følge og returnere relevante tabeller og figurer. Arbejdet vil naturligvis foregå i tæt dialog med forskerne. Opgaven omfatter også oprensning og strukturering af data og udarbejdelse af den tilhørende dokumentation. Udviklingsarbejde, dvs. udvikling af nye programmeringsmetoder og arbejdsgange, fylder også en væsentlig del af dagligdagen. Du vil dermed få en afvekslende arbejdsdag med mange sideløbende store og små opgaver. Du skal derfor trives med at holde mange bolde i luften og kunne skabe struktur og overblik i de forskellige projekter.

Vi anvender primært analyseprogrammet STATA. Dette, samt andre tilsvarende programmer, er alle rent script-baserede.

Du vil til dagligt referere til lektor Anton Pottegård og professor Jesper Hallas, som har ansvaret for gruppen. Du vil arbejde tæt sammen med de to nuværende datamanagere, men vil dog generelt have en stor berøringsflade med den samlede forskningsgruppe.

Erfaring med analyseprogrammer (særligt STATA men også SAS/R/SPSS etc.) anses som en fordel men er ikke et krav for at søge stillingen. Uagtet tidligere erfaring vil der blive tilbudt relevant oplæring, men en interesse i og et vist kendskab til programmering forventes. Erfaring med epidemiologiske analyser vil blive vægtet højt.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos enten Professor Jesper Hallas, tlf. 6550 3010, e-mail: jhallas@health.sdu.dk eller lektor Anton Pottegård, tlf. 6550 3024 / 2891 3340, e-mail: apottegaard@health.sdu.dk.

Ansøgningen skal indeholde:
• Motiveret ansøgning
• Detaljeret CV
• Oplysninger om tidligere erfaring

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
 
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
 
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her