Dataorienteret studentermedhjælper til den kommende Administrations- og Servicestyrelse

Interesserer du dig for HR og HR data, og motiveres du af at udarbejde og formidle HR-analyser? Så er dette spændende studiejob lige noget for dig.

Analyser – dine opgaver
Som studentermedhjælper får du til opgave at bidrage til større og mindre analyser efter forretningens behov, hvor du anvender forskellige HR data fra fx SAP HR, SurveyXact og databaser. Derudover kommer du til at bidrage til ad hoc rapporter og datamateriale, som understøtter ledelserne i de enkelte styrelser, herunder Administrations- og Servicestyrelsen.

Analytisk tilgang og god dataforståelse – din profil
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse eksempelvis cand. scient. pol., cand.psych., cand.merc. eller lignende. Du er dataorienteret og har forståelse for HR data, og hvordan data hænger sammen. Du har erfaring indenfor metode, spørgeteknik og databehandling, og kan på baggrund heraf drage solide og værdifulde konklusioner for forretningen.

Det er desuden vigtigt, at du er i stand til at forstå og sætte dig ind i både HR og forretningen, så du kan sparre om de henvendelser du får og sikre en god proces, så aftalerne med forretningen omsættes til produkter med høj kvalitet. Du har særlig interesse for eller arbejdserfaring med HR, og for at bruge dine analytiske evner på HR-området.

Som HR-analytiker lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring med eller interesse for datadrevet HR
  • forstår at omsætte data til forretningsrelevant indsigt
  • er en dygtig sparringspartner og har gode kommunikative evner
  • kan formidle tal og statistisk materiale i tale, skrift og gennem visualisering
  • har erfaring med målinger og evalueringer samt ledelsesinformation
  • er stærk inden for såvel kvantitativ som kvalitativ metode
  • har erfaring med at anvende R, eller har mod på at sætte dig ind i det.

Det er vigtigt, at du trives med opgaver, der veksler mellem udvikling og løbende drift. Du trives med at samarbejde med dine kolleger ift. retningen for dine arbejdsopgaver og efterfølgende selvstændigt at arbejde inden for dit eget felt.

Målinger, Analyse og Ledelsesinformation – dit kontor
Du bliver en del af kontoret for Målinger, Analyse og Ledelsesinformation, som er beskæftiget med koncernfælles HR-ledelsesinformation, tværgående analyser, målinger og evalueringer samt datamateriale til understøttelse af fx løntillægsforhandlinger og performanceledelse. Vi lægger vægt på en alsidig medarbejdersammensætning og har høje ambitioner, hvorfor vores kunder har store forventninger til vores ydelser.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet” senest den 26. april 2018. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bente Frederiksen på telefon 72 37 08 10.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit fysiske arbejdssted bliver indtil videre Præstøgade 20, 2100 København Ø. Arbejdsstedet forventes at blive flyttet til Høje Taastrup i andet kvartal 2019 og til Brændgårdvej 10, 7400 Herning i fjerde kvartal af 2020.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Administrations- og Servicestyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Administrations- og Servicestyrelsens kerneopgave bliver at understøtte skatteforvaltningen med effektiv administration og serviceydelser af høj kvalitet. Styrelsen forventes bemandet med ca. 300-350 medarbejdere og får kontorer i Herning og Høje Taastrup. Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på http://www.fra1til7.dk.


Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Studentermedhjælp - Grib røret

SF - Socialistisk Folkeparti

Jobbet SF søger studentermedhjælpere til at være en del af det team, som skal sikre, at der på tværs af landet bliver flere medlemmer af SF, og at flere tager del i kampen for et grønnere og mere socialt Danmark. Opgaven består i at ringe til tidlig...
Indrykket:14. marts 2018
Udløbsdato:30. april 2018

PROAKTIV STUDERENDE TIL START-UP VIRKSOMHED

ACADEMIC WORK DENMARK A/S

Er du studerende? Ønsker du et fleksibelt studiejob, med mulighed for at arbejde hjemme? Kan du arbejde ca. 8 timer om ugen? Vil du være en del af en spændende start-up virksomhed, som fremmer trivsel og forebygger stress? Academic Work søger lige n...
Indrykket:26. marts 2018
Udløbsdato:21. maj 2018

Studentermedhjælper med sans for økonomi til Selskabs- og Koncernstyringsenheden i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Selskabs- og Koncernstyringsenhedens primære opgave er at forestå ejerskabet af selskaber under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, herunder opfølgning på selskabernes økonomiske udvikling. Selskaberne tæller bl.a. PostNord AB, DSB, Metrosels...
Indrykket:26. marts 2018
Udløbsdato:25. april 2018

Studentermedhjælp

Copenhagen Concepts

København
Copenhagen Concepts, der har Mash restauranterne, søger en studentermedhjælper ca. 10 timer uge. Pt. har vi 9 i Danmark, deraf 2 franchaise i lufthavnen. Dine opgaver bliver at primært at lave statistisk materiale til brug for restauranternes ledere...
Indrykket:3. april 2018
Udløbsdato:27. april 2018

Analytisk stærk studentermedhjælper søges

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Har du lyst til at afprøve dine akademiske færdigheder og få praktisk erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation? Interesserer du dig for uddannelsespolitik, og kunne du tænke dig at arbejde med styringsmodeller og de økonomiske rammer ...
Indrykket:3. april 2018
Udløbsdato:26. april 2018