Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Datasikkerhedsmedarbejder



Gymnasiefællesskabet søger datasikkerhedsmedarbejder

Har du kendskab til GDPR og it-sikkerhed? Er du nysgerrig og kan du holde mange bolde i luften samtidig? Er du en afslutter?

Og har du lyst til at omsætte dine kompetencer til reel databeskyttelse til gavn for 22 gymnasieskoler og deres elever og medarbejdere?

Så er du måske vores nye kollega!

Om stillingen

Din opgave bliver at hjælpe vores partnerskoler med GDPR-compliance, når de benytter digitale it-produkter i deres administration og undervisning.

Du skal arbejde med en kollektiv ordning for vores partnerskoler, hvor du bistår skolerne med overordnede risikovurderinger, analyser af behovet for databehandleraftaler, indgåelse af databehandleraftaler, kontrol med databehandleraftaler, ajourføring af risikovurderinger samt brug af redskaber til sletning af forældede data.

I dagligdagen vil dette omfatte aktiv dialog med diverse eksterne databehandlere om deres it-produkters funktioner og databehandlinger samt oprettelse og vedligehold af skriftlig dokumentation.

Det omfatter også hurtig levering af brugbare svar til skolerne på, hvilken risiko der er forbundet med ibrugtagning af et it-produkt og hvordan skolen evt. kan minimere risikoen.

I den forbindelse skal du aktivt samarbejde med skolernes egne GDPR-tovholdere om de lokale tilpasninger og arbejdsgange, som din overordnede risikovurdering har påvist, er nødvendige for at it-produktet kan ibrugtages med et minimum af risiko.

Og endelig skal du være en aktiv spiller ifht. skolernes løbende feedback med brugererfaringer om oplevede risici, nye funktioner, nye data, læk, mv., som er oplysninger om faktiske forhold, som evt. kan udløse behov for ajourføring af risikovurderingerne, stramning af databehandleraftaler (hvis muligt), øget kontrol og/eller evt. behov for ophør med brug af det digitale værktøj og hurtig sletning af data.

På den måde bliver dit arbejde dynamisk og opgaverne tilbagevendende.

Om os

Du kommer ikke til at stå alene med opgaven.

Du skal nemlig samarbejde tæt med Gymnasiefællesskabets jurister og it-medarbejdere, som gennem en årrække har leveret juridiske og it-tekniske ydelser til skolerne som led i skolernes drift og lokale GDPR-arbejde. Siden 2018 har vi også varetaget DPO-funktionen.

Du kan læse om ydelserne i datasikkerhedssamarbejdet her: http://www.gymnasiefaellesskabet.dk/gym/index.php/intranet/samarbejdsaftaler

Gymnasiefællesskabet er et administrativt samarbejde mellem 22 gymnasieskoler. Ud over datasikkerhedssamarbejdet tilbyder vi en bred vifte af ydelser og samarbejdsområder til vores partnerskoler.

Du kan læse mere om vores øvrige ydelser her: http://www.gymnasiefaellesskabet.dk/gym/

Vi er en uformel arbejdsplads med højt til loftet og udsigt til Roskilde Domkirke. Vi er både yngre og ældre, og vi har som fælles mål at levere ydelser af høj kvalitet til partnerskolernes bedste.

Vi forventer at du

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx er IT-uddannet, er akademiker eller har en kontorfaglig uddannelse
  • Har erfaring med GDPR, risikovurderinger af digitale produkter og databehandleraftaler
  • Har relevant it-teknisk forståelse
  • Er nysgerrig, lyttende og har musikalitet ifht. at afkode og tilpasse dig de enkelte skolers behov
  • Holder af sparring med kollegaer – både på dit eget fagområde og med kollegaer fra husets øvrige afdelinger
  • Kan skære en sag til, arbejde struktureret, være løsningsorienteret og levere hurtigt
  • Kan formulere dig korrekt i skrift og tale (på dansk og engelsk)
  • Efter et introduktionsforløb kan arbejde selvstændigt med store mængder data, der skal indsamles, bearbejdes og kommunikeres i en passende form til skolerne
  • Selv kan tage teten, opsøge ny viden og bidrage til videreudvikling af vores eksisterende modeller og værktøjer
  • Har kørekort
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med offentlig forvaltning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i gennemsnit men med mulighed for deltid. Vi tilbyder betalt frokostpause, flekstid og fleksibilitet samt ferie iht. overenskomst.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst med den faglige organisation. Evt. løntillæg kan forhandles efter kvalifikationer.

Tiltrædelse snarest.

Arbejdspladsen er beliggende i Roskilde men med lejlighedsvis kørsel ifbm. besøg hos vores partnerskoler.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte jurist Astrid Levin på mobil 2381 5081.

Ansøgningsfrist

Fristen for at søge stillingen er senest den 1. juli 2020 kl. 12.00, men vi forventer at afholde 1. samtalerunde løbende. 2. samtale afholdes i uge 28.

Sammen med ansøgningen skal du vedhæfte dit CV og dokumentation for gennemført uddannelse. Hvis du inviteres til 2. samtale, skal du vedlægge 2 referencer, som vi evt. kan ringe til.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller etnisk baggrund.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.