DC-System Insulation A/S er en af verdens førende producenter af isoleringspaneler. Panelerne anvendes til mange formål lige fra kølerum, frostrum, produktionslokaler, staldbygninger, facadebeklædning, husbyggeri og til de helt store og krævende specialprojekter.
DC-System Insulation A/S er en 100% danskejet familievirksomhed, som i mere end 45 år har produceret isoleringspaneler til såvel det danske marked som til eksport.
Vi er i dag 27 ansatte, hvor godt 12 er i produktionen, og det er sammen med dem, du får din interessante nye hverdag. Vi arbejder mod det fælles mål, at sikre vores produktion producere vores kundespecifikke ordre i den rette kvalitet, mængde samt opretholdelse af vores meget høje leveringssikkerhed. Du skal også forvente andre mindre ad hoc-opgaver, der varetages af alle i afdelingen. Den ledige stilling ønskes besat til daghold, men der kan dog forekomme enkelte dage, hvor reparation og vedligehold i weekenden er nødvendigt. Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed, overblik, kvalitetsbevidsthed samt go’ værksteds humor.
Der kan være flere indgange til jobbet, men det er nødvendigt at du er:
- Uddannet inden for smede-/mekanikerfaget eller tilsvarende.
- Har praktisk erfaring indenfor industri og produktion.
- At du i dit arbejde er omhyggelig og kvalitetsbevidst.
- At du er struktureret, detaljeorienteret og trives med mange bolde i luften.
- Taler og skriver dansk.
Derudover ser vi gerne at du:
- Har truckcertifikat.
- Har flair og stor interesse for tegningslæsning- og forståelse
- Har Epoxy bevis
- Har kendskab til PC på brugerniveau.
- Er fra lokalområdet.
- Det vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav, hvis du kan læse engelsk.
- Du er en positiv, professionel, udadvendt og engageret person med ordenssans.
- Er en teamplayer, som er god til at arbejde med mennesker.
- Er serviceminded, og tager ejerskab for dine ansvarsområder og opgaver.
Arbejdstid:
- Daghold mandag – torsdag 06.00 – 13.45 og fredag 06.00 – 13.15
Hvis du er interesseret i stillingen, eller du ønsker at høre mere, så er du velkommen til at kontakte produktionschef, Henrik Jensen, på telefon: 23 99 03 15 eller på e-mail: hlj@dc-system.dk
Der vil løbende blive afholdt samtaler, indtil rigtig kandidat er fundet.