Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dedikeret, faglig dygtig og inkluderende pædagog til KKFO'en ved Rådmandsgades Skole

Brænder du for at udvikle og anvende dine relationskompetencer, og har du kendskab til ICDP-metoden? Kan du se dig selv skabe en meningsfuld dag for børnene med en fritidspædagogisk tænkning, hvor aktiviteter, fællesskab, trivsel og dannelse er højest på dagsordenen? Ønsker du at arbejde med og understøtte læring hos børn i udsatte positioner og varetage opgaven med at inkludere elever i folkeskolen. Så er stillingen hos os måske noget for dig?

KKFO'en (Københvavns Kommunes Fritidsordning) Rådmand søger en pædagog på 37 timer om ugen. 

Stillingen er delt i to funktioner:
Om formiddagen er din opgave at have en støttefunktion for elever, der kan have en eller flere diagnoser eller af andre grunde skal støttes i at være en del af fællesskabet i en klasse – både socialt og fagligt.

Om eftermiddagen arbejder du på KKFO'en. Her skal du kunne se dig selv igangsætte og planlægge forskellige aktiviteter, som er fagligt og didaktisk forankret. 

Vi lægger stor vægt på, at KKFO'en er børnenes sted. Der skal være plads til, at børnene kan lege frit og deltage i de aktiviteter, de finder meningsfulde. Det stiller store krav til pædagogens motivationsevner og kvaliteten i de aktivitetstilbud, pædagogen planlægger.

Fritidsinstitutionen er normeret til 320 børn, som er fordelt på fire matrikler, der alle har adresse i Rådmandsgade.

Alle fire huse har en varm og omsorgsfuld stemning, og ud fra strukturerede rammer, blandt andet arbejder med en bred vifte af kreative aktiviteter, trivsel og børnefællesskaber.

Vi arbejder ud fra et værdisæt, der bygger på solidaritet, social og kulturel diversitet samt differentierede fællesskaber, hvor de pædagogiske værdier og principper er forankret i begrebet social inklusion.

Du skal kunne se dig selv i en personalegruppe med et højt ambitionsniveau, der brænder for vores arbejde, som føler at vi gør en forskel og kommunikerer åbent og anerkendende.

Stillingen er på 37 om ugen og er omfattet af årsnorm, og det ugentlige timetal kan derfor variere. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.15 og 17.00.  

Herudover søger vi en person, der

  • er en stærk formidler, tør stå ved egne holdninger og har gode samarbejdsevner
  • har kendskab til social inklusion og kan benytte teorien i praksis
  • tør tænke nyt i en dynamisk praksis
  • er nytænkende og innovativ i forhold til den pædagogiske tilgang

Kan du matche ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv? Så send os en ansøgning vedlagt CV.

Du kan kontakte pædagogisk leder Brian Hilskov eller koordinator Rasmus Bjerre Gerding på 3366 1700 eller 3366 1702, hvis du har spørgsmål.

Pædagogstillingen er ledig pr. 1 oktober 2020 eller hurtigst muligt.

Søg via nedenstående link senest mandag den 21. september 2020
Ansættelsessamtaler afvikles torsdag den 24. september 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.