Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Delesygeplejerske i vikariat til Medicinsk Afdeling mellem Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Roskilde Kommune




Der søges en erfaren sygeplejerske til et spændende tværsektorielt projekt, for bedre sammenhængende patientforløb. Projektet foregår som et samarbejde mellem SUH og Roskilde Kommune.

Du vil indgå i et tæt samarbejde mellem Roskilde kommune og Neurologisk- eller Medicinsk afdeling på SUH og få et unikt indblik i patientforløbet.

Interventionen i projektet vil være

  • Sygeplejersker følger og varetager pleje af patienter i begge sektorer
  • Sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer
  • Tværsektoriel koordinering og vidensdeling

  • Som delesygeplejerske vil du bl.a. have til opgave at
  • Identificere og inkludere patienter i projektet
  • Være ekspert i udskrivelser og forebyggelse af genindlæggelser
  • Være ressourceperson og sparringspartner for personalet både på sygehuset og i hjemmeplejen
  • Varetage hele plejen af patienten, på tværs af sektorerne
  • Have fokus på forebyggelse af genindlæggelser og iværksætte de indsatser, der skal til
  • Sammen med patienten sætte mål for fremtidigt forløb
  • Identificere og iværksætte indsatser der har relevans for og giver værdi for patienten i forhold til fastsatte mål
  • Bygge bro, skabe relationer og samarbejde mellem sektorer

  • Vi søger en delesygeplejerske, som
  • Er uddannet sygeplejerske med minimum tre års erfaring
  • Har arbejdet med rehabilitering
  • Er engageret og har et stærkt personligt drive
  • Har et stort overblik
  • Har erfaring både fra primær- og sekundær sektor
  • Har stærke relationelle kompetencer - god til samarbejde på tværs af sektorer.
  • Kan tænke kreativt og utraditionelt
  • God til at arbejde tværfagligt
  • Kan arbejde selvstændigt og holde fokus, selv med mange bolde i luften
  • Er teamplayer men trives med at høre til flere steder, da der ikke er fast arbejdssted og arbejdstiden er fordelt ligeligt mellem primær- og sekundær sektor

  • Vilkår
    Ansættelsen er et barselsvikariat fra 01.05.18 til 31.12.18, med mulighed for forlængelse. Du ansættes i Region Sjælland og refererer i praksis til projektleder Anna Christine Darling og formelt til Ledende oversygeplejerske Lone Dahl, Medicinsk Afdeling SUH.

    Dit daglige arbejdssted vil veksle mellem Medicinsk-, Neurologisk afdeling SUH i Roskilde og forskellige kommunale lokationer. Egen bil nødvendig, der modregnes kilometerpenge efter laveste sats.

    Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

    Om Sjællands Universitetshospital
    Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

    Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her