Gem job

Deltids indkøber der brænder for biler

Deltids Indkøber, der brænder for biler

Er du på udkig efter et deltidsarbejde hvor du kan dyrke din passion for biler samt yde en super kundeservice? Så er Vikoberallebiler.dk måske noget for dig hvis du kan lide at snakke med mange forskellige mennesker i løbet af din arbejdsdag og kan arbejde selvstændigt med afvekslende opgaver.

Hvorfor AUTO1 Group?
AUTO1, herunder Vikoberallebiler.dk, er Europas ledende og hurtigst voksende markedsplads for brugte biler. Vi er placeret i mere end 30 lande og har mere end 4200 ansatte globalt. På vores unikke e-handelsplatform har vi en åben og sikker forhandlings- og købsproces af brugte biler. Vi udvider verden over, og nu har du muligheden for at være med, når vi fortsætter vores vækst.

Jakob Jepsen, Senior Indkøber, har dette at sige om at arbejde i AUTO1: ’Det fede ved at arbejde på stationen i Århus er, at man får rig mulighed for at præge sin egen hverdag. Vi er et lille, men innovativt, hold af mennesker, der altid kigger på hvordan vi kan forbedre os. For os er en idé aldrig for lille. Her er ingen hierarki, alle bliver hørt og du får derfor rig mulighed for at præge din arbejdsdag og evt. ansvarsområder. Vi forsøger at have det sjovt når vi er på arbejde, mens vi samtidig bestræber os på at levere gode resultater’.

Arbejdsopgaver
Som indkøber hos Vikoberallebiler.dk er din primære opgave at teste de biler som kunderne kommer ind med, med henblik på at sælge dem til os. Yderligere vil du stå for at udarbejde kontrakter samt andet administrativt arbejde i forbindelse med tests og indkøb af bilerne. Der vil være overlap mellem indkøb og kundeservice, da vi er et lille team på 3, dig inklusiv.

I dagligdagen vil du have meget kontakt med vores fultids-indkøber og vores kundemodtager på stationen, samt vores bookingcenter, der holder til på hovedkontoret i København. Du vil efter grundig oplæring få vagter hvor du er alene på stationen.

Du vil referere til vores Regional Manager som er den direkte leder for alle 3 indkøbsstationer, i Glostrup, Odense og Århus.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Teste og indkøbe biler
  • Have dialog med vores Pricere i forbindelse med vurdering af bilerne
  • Sikre at standarden og kundetilfredsheden på stationen er høj
  • Administrativt ansvar
  • Være kontaktperson mellem indkøbsstationen og hovedkontoret i København
  • Din profil:

    Det er vigtigt, at du som person kan lide at være i kontakt med mange forskellige mennesker og har kendskab til servicefaget. Du skal brænde for at yde en god service og være tydelig i din kommunikation både skriftligt og mundtligt. Jobbet indebærer en del selvstændigt arbejde, så du skal kunne tage ansvar for dine egne arbejdsopgaver og være proaktiv. Du vil som nævnt blive en del af et team på tre, dig inklusiv, hvorfor det er afgørende, at alle tager ansvar og bidrager til opgaveløsningen. Vi synes desuden selv at vi har et rigtig godt samarbejde og en positiv ånd, og ønsker en kollega der kan være med til at bidrage til det.

    Vi forventer, du taler og skriver flydende dansk samt behersker engelsk på forhandlerniveau. Har du flair for IT og systemer, er det en fordel, da en del kommunikation og administration foregår online, og test af biler foregår desuden med iPad. Har du brancheerfaring med biler er det en fordel, men viden erhvervet på anden vis tæller også. Du skal have almindeligt kørekort for at være kvalificeret til stillingen.

    Dette kan vi tilbyde
    For den rette person giver vi dig en mulighed for at blive en del af et spændende, dynamisk og internationalt foretagende, som er i stor vækst. Du skal arbejde med en unik forretningsmodel, som er med til at revolutionere bilindustrien, og at give bilejere nye muligheder for at sælge deres biler enkelt og nemt.
    Det er en deltidsstilling, og vi regner med minimum 2-3 lørdage om måneden, samt eftermiddagsarbejde. Dine vagter skemalægges 3 mdr. af gangen og vi tager selvfølgelig højde for evt. studier.

    Timelønnen er 120 DKK og der er bonus for de biler man får købt ind.

    Ansøgning og proces
    Kan du se dig selv i denne rolle, så ser vi frem til at modtage dit CV og en ansøgning via linket. Vi ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt.

    Kontaktperson:
    Christina Christensen
    Rekrutteringsansvarlig
    Tlf.: 31501335


    Gem job

    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Gem

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.