Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Deltidsansat brandmand i Dragør

At arbejde i Danmarks hovedstad og Hovedstadens Beredskab er noget helt specielt. Hovedstadsområdet er en metropol med store events, turistattraktioner, et aktivt natteliv og en mangfoldighed af mennesker fra alle lag af samfundet.

Hovedstadens Beredskab søger en ny kollega m/k som deltidsansat brandmand til vores brandstation i Gamle Dragør.
 
Savner du udfordringer i hverdagen, og kan lide at hjælpe andre?

  • Vi du være med til at gøre en forskel?
  • Kan du afse ca. 10 til 15 timer om måneden?
Så er det måske dig, vi har brug for. 
 
Vi søger en ny kollega på vores brandstation i Gamle Dragør Nyby 4 med tiltrædelse den 1. januar 2021.
 
 Vi søger dig, som:
  • har gode samarbejdsevner, men også selv tager initiativ og kan arbejde selvstændigt.
  • har fast bopæl i Dragør, da du skal kunne være på brandstationen inden for 5 minutter efter en alarm, er modtaget.
  • har, eller er villig til at gennemgå den nødvendige brandmandsuddannelse.
  • er villig til at indgå i den eksisterende vagtturnus på søn- og helligdage samt i sommerperioden.
  • minimum har kørekort til kategori B. Vi ser gerne, at du har kørekort til kategori C, men det er ikke et krav for den rette person.
  • minimum kan gennemføre Beredskabsstyrelsens fysiske test med tilfredsstillende resultat (i hele ansættelsesperioden).
Det er en fordel, hvis du ud over at have bopæl, også arbejder i Dragør-området, og at din arbejdsgiver er indstillet på, at du forlader din arbejdsplads for at deltage i udrykninger i dagtimerne.

Vores forventninger er, at
  • du er ærlig, åben og tolerant.
  • du er forandringsparat med forståelse for, at beredskabet er en arbejdsplads i konstant udvikling.
  • du har gode samarbejdsevner med forståelse for tværfagligt samarbejde
Du vil som deltidsbrandmand få løn jf. gældende overenskomst. Lønnen er baseret på et rådighedsbeløb/vagthonorar samt en timeløn for de arbejdstimer du har i forbindelse med udrykninger.
 
Så har du lyst til at gøre en forskel og brænder for et job, der kræver handling, initiativ og kollegial adfærd, så er brandmandsjobbet måske noget for dig.
  
Ansøgning:
Stillingen søges online på rekrutteringssystemet via nedenstående link eller på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside under ledige stillinger www.hbr.dk/ledige-stillinger/
Ansøgningsfristen er søndag den 22. november 2020. Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 10-12-2020.
 
I forbindelse med ansøgningen skal der vedlægges CV samt kopi af relevante uddannelsespapirer, motiveret ansøgning. Der vil blive indhentet en straffeattest i forbindelse med ansættelse.
 
Nærmere oplysninger omkring stillingen kan fås ved henvendelse til stationsleder Per Harris på telefon 26 86 29 07 i hverdage mellem kl. 09:00 og 16:00 eller på mailadresse peharr@hbr.dk.
 

Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 1.000 medarbejdere og et samlet budget på ca. 550 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.