Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Deltidsstilling i brudeforretning

Brud og Galla søger deltids-medarbejder.

 

Grundet stor travlhed og efterspørgsel søger vi en dedikeret butiksmedhjælper til en deltidsstilling i Them nær Silkeborg.

 

Som butiksmedhjælper i Brud og Galla vil du indgå i et team af engagerede medarbejdere, som elsker deres arbejde. I butikken sælger vi brude-, galla- og konfirmationskjoler samt diverse tilbehør. Derudover tilbyder vi et dejligt arbejdsmiljø, hvor du får chancen for at gøre kundernes store dag uforglemmelig.

 

For at komme i betragtning, skal du have erfaring med kundekontakt, og gerne administrative opgaver.

 

Vi forventer en positiv og salgsminded medarbejder med situationsfornemmelse og evnen til at lytte efter kundernes behov og ønsker. Du skal kunne rumme alle personligheder, være tålmodig og have et godt overblik.

Du vil skulle koordinere booking af brudeprøvninger, og det forventes derfor at du er struktureret og kan håndtere mange bolde i luften.

Du vil fra starten blive introduceret og oplært, med henblik på at du vil kunne stå alene i butikken.

 

Arbejdstiden vil være 15-20 timer om ugen. Herunder er det et must, at du kan arbejde hver 2. lørdag i ulige uger.

 

Send os din ansøgning og dit CV til Pernille Birkebæk på brudoggalla@gmail.com inden 15. maj.

Personligheden er vigtig og derfor ønsker vi, at du i ansøgningen kort og ærligt beskriver dine styrker og svagheder.

Vi kalder ind til samtale løbende og ansætter så snart vi finder den rette medarbejder.

Ansættelse: hurtigst muligt.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her