Demenskonsulent 30 - 37 timer

Demensteamet i Herning Kommune søger en ny kollega pr. 1. juni 2018 eller efter aftale.

Vi er et team på 5 konsulenter som borgere, pårørende og sundhedspersonale, kan benytte til at forbedre livskvaliteten for personer med demens i Herning Kommune. Vi er organiseret under plejecentrene, men arbejder både inde på plejecentrene og ude i hjemmeplejen samt har en tæt kontakt til øvrige interessenter. Vi har base på Fuglsangsø Centret.

I demensteamet arbejder vi med at:

  • Koordinere indsatsen for demensramte familier med henblik på at skabe sammenhæng i indsatsen
  • Lave individuel vejledning af både personer med demens og deres pårørende
  • Etablere pårørendegrupper
  • Samarbejde med læger om demensudredning
  • Vejlede om kommunens øvrige tilbud
  • Samarbejde med frivillige
  • Støtte særlige aktivitetstilbud for demente
  • Lave demensskole for pårørende og personer med demens
  • Vejlede øvrigt sundhedspersonale om demenssygdommen
  • Supervisere sundhedspersonalet
  • Støtte rehabiliteringsforløb for personer med demens
  • Benytte Marte Meo-metoden for at øge livskvaliteten for den demente og de pårørende. Samt for at sikre arbejdsmiljøet og forebygge vold.

Ud over ovennævnte tilbyder vi:
  • En kultur med tillid, respekt og medinddragelse
  • Et godt tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads kendetegnet af åbenhed og som tør tænke nyt

Vi søger kollega som:
  • Har en uddannelse inden for demensområdet
  • Kan supervisere og har en supervisionsuddannelse
  • Har kendskab til neuropædagogik
  • Har en bred klinisk erfaring, et højt refleksionsniveau, et godt overblik og som formår at arbejde selvstændigt
  • Er engageret og ambitiøs
  • Har solid erfaring med journalføring og elektronisk dokumentation
  • Er anerkendende i sin tilgang og kan samarbejde på alle niveauer
  • Har veludviklede kommunikative evner og formår at danne gode relationer både indadtil i Sundhed og Ældre, men også ud mod vores mange samarbejdspartnere
  • Er stabil med et godt humør, og kan motivere og inspirere omgivelserne
  • Til stadighed har øje for udviklingen inden for demensområdet.

Aflønning sker efter gældende overenskomst og vi beder alle ansøgere om, at fremvise straffeattest i forbindelse med ansøgningen.

Har du spørgsmål
til stillingen er du velkommen til at kontakte chef for plejecentrene Gitte Rasmussen på tlf. 96 28 57 10.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 25. april 2018 kl. 12.00.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her