Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Demensspecialist til Holbæk kommune

Holbæk Kommune søger specialist til demensområdet med funktion på plejecentre og bosteder.

Antallet af mennesker med en demensdiagnose forventes at stige kraftigt inden for de næste år også i Holbæk Kommune. Vi ønsker, at borgere med demens og deres pårørende møder personale som er præget af høj faglig kvalitet, der bygger på værdighed, medmenneskelighed og respekt for det enkelte menneskes ønsker, behov og ressourcer. Derfor er demens sat på dagsordenen i Holbæk Kommune og vi har en klar vision om at styrke kommunens tilbud til borgere, der lider af demens og deres pårørende.

Gennem det næste år har vi igangsat et kompetenceforløb i hjemmeplejen og plejecentre, hvor der er fokus på at skabe rammerne for høj grad af velbefindende og trivsel hos borgere der er ramt af demens.

I hjemmeplejen uddanner vi 22 demensvejledere og i plejecentrene uddannes personalet i Tom Kittwoods teoretiske fundament om personcentreret omsorg omsat i Vibeke Drevsen Bachs blomstringsunivers.

Vi søger en demensspecialist som har erfaring og viden omkring:

  • Demens i den sidste fase
  • Udadreagerende adfærd
  • Dobbeltdiagnoser
  • Pårørendesamarbejde
  • Undervisning og supervision af plejepersonale
  • Gerne erfaring med personcentreret omsorg og blomstringsuniverset
Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads i udvikling
  • En spændende stilling med mulighed for at præge indholdet i stillingen
  • Høj fleksibilitet og høj grad af selvtilrettelæggelse under ansvar
  • Mulighed for at præge udviklingen af demensindsatsen i Holbæk Kommune
  • Engageret personale der er optaget af at skabe øget velbefindende for borgere med demens og deres pårørende
  • Et fagligt fællesskab med kommunens øvrige demensspecialister
Hvis ovenstående har vakt din interesse ser vi frem til at høre fra dig. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere spørgsmål. Du kan kontakte demensspecialist Christina Hvass Hansen tlf.  72 36 45 15, demensspecialist Elin Rasmussen tlf. 72 36 50 93 eller centerleder Mette Engberg Munch tlf. 72 36 29 37.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftaler om ny løn. Tiltrædelse 1. marts 2018. Stillingen er på 32-37 timer pr. uge.

Ansøgningsfrist den 14. januar 2018.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her