Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Demenssygeplejersker

Brænder du for demensområdet og har du lyst til at være med til at udvikle vurderingsstuer så kunne denne stilling være noget for dig. 
 
Vær med til at etablere to nye vurderingstuer. 
 
I Sundhed og Pleje er vores kerneopgave;
 
"Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed & Pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng" 
 
For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter en demenshandleplan. Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på og vi drives af at gøre en forskel for borgerne. Derfor vil vi ansætte demenssygeplejersker som vi ikke tidligere har haft. 
 
Vurderingsstuerne er nye, hvorfor dine opgaver og din rolle vil udvikle sig løbende i samarbejde med gruppelederen og resten af personalet. Du får mulighed for at bidrage i udvikling af nye arbejdsgange. 
 
Om dig: 
 
Som demenssygeplejerske har du erfaring med demensområdet, idet du skal være med til at varetage helhedsplejen af borgere med demens. Du vil være med til at iværksætte og evaluere behandling i samarbejde med egen læge og speciallæge. Du vil være kontaktperson omkring borgeren med demens i udredningsfasen samt i sygdomsforløbet. Du vil skulle give råd og vejledning til borgere og pårørende. Du skal have en refleksiv og anerkendende tilgang i sygeplejen til personer med demens og samarbejde med borger og pårørende med udgangspunkt i Tom Kitwoods menneskesyn. Du har et helhedssyn der inddrager borger, pårørende, teknologi, økonomi, samt kommunens organisering. Du kan eller vil anvende lovgivningen omkring dementes retsstilling.  
Du vil være med i udviklingen af tilrettelæggelsen af dagligdagen i to nyoprettede vurderingsstuer. Du mestrer de mange forskellige opgaver med selvstændighed i opgaveløsningen og er samtidig en god teamplayer. Du formår at bevare overblik og se muligheder og er naturlig nysgerrig. Du mestrer at være i et uafklaret og foranderligt felt. Du er empatisk og har gode samarbejdsevner. Du har interesse for undervisning og formidling. Du vil have mulighed for personlig og faglig udvikling ved at indgå i et faglig sparring med de andre sygeplejerske. 
 
Om os: 
 
Den skærmede enhed, Nældebo og de to nye vurderingsstuer arbejder tæt sammen under samme gruppeleder samt i samme personalegruppe.  
Vi tilbyder en fleksibel, selvstændig og udfordrende stilling, hvor du i hverdagen har ”mange bolde i luften”. Vi er en ambitiøs arbejdsplads, hvor kvalitet vægtes højt. Vi er akkrediteret efter Den danske Kvalitetsmodel i 2016 og arbejder målrettet efter vores kerneopgave. Du vil møde kompetente kollegaer som har fokus på demensområdet. 
Vi søger demenssygeplejersker til at være en del af personalegruppen med særligt ansvar for det faglige niveau på de to vurderingspladser og den skærmede enhed. 
 
Endvidere samarbejder vi i forhold til udvikling på demensområdet i tæt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere. 
 
Øvrige oplysninger:
 
Der opslås en ledig stilling som demenssygeplejerske på Kompetencecenter for Demens. 
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt til besættelse den 1. marts 2018. 
 
Ansættelsessamtaler finder sted den 26. februar 2018 
   
Vil du vide mere?
 
Du er velkommen til at kontakte Gruppeleder Helle Fuglsang Skovlund på tlf.nr. 31131545 eller leder af kompetencecenter for Demens Marianne Mouritsen Jensen på tlf.nr. 20550981 for yderligere oplysninger.                            
  
Løn- og ansættelsesvilkår: 
 
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 
  
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her