Den dygtigste personalekonsulent søges til JKS i Randers

Har du dét, der skal til for at være med på det bedste hold i vikar- og rekrutteringsbranchen? Så er du måske vores nye kollega i teamet hos JKS i Randers.

 

 

 

Det, vi søger, er en kollega, der brænder for dagligt at være i kontakt med kandidater samt kunder. Du trives med, at ikke 2 dage er ens og er hurtig til at omstille dig alt efter, hvilken opgave der skal prioriteres.

Du sætter en stor ære i at skabe det perfekte match mellem kandidat og kunde, ved at behovsafdække opgaven hos kunden, samt afholde samtalen med kandidaten og dermed sikre, at personen er den rigtige til jobbet.

 

Du skal kunne arbejde med mange bolde i luften i højt tempo uden at tabe fokus, da vi i perioder har rigtig mange telefonopkald og opgaver, der skal lukkes asap.

Det vil derfor være en stor fordel, hvis du kommer fra lignende job inden for vikar og rekrutteringsbranchen – alternativt har erfaring fra lignende job.

Som person byder du ind med godt humør, er udadvendt, dedikeret, struktureret og har en naturlig autoritet i din personlighed. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og kan tage hurtige beslutninger.

 

Kan du nikke genkendende til ovenstående, så har du mulighed for at arbejde hos Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 35 afdelinger fordelt over hele landet.

JKS rekrutterer inden for alle brancher og på alle niveauer, men du vil primært arbejde med kunder og vikarer til industrien.

Du vil komme til at arbejde på et kontor, hvor der er en høj arbejdsmoral, og hvor der vægtes god energi og højt humør. Vi har en fantastisk frokostordning med god mad hver dag samt lækkert frugt.

Du kommer dagligt til at lave jobopslag, som deles på de forskellige medier. Derudover vil du skulle gennemlæse ansøgninger, afholde samtaler med kandidater, besvare telefonopkald fra kunder og kandidater, samt besvare mails og meget meget mere.

 

Dine kvalifikationer:  

  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale 
  • Rutineret IT-bruger, herunder Microsoft Office 
  • Gerne kendskab til rekrutteringsprocesser (ansættelse, afskedigelse, overenskomster)  
  • Du trives med at arbejde selvstændigt under ansvar 
  • Du har evnen til målrettet at løse og lukke en opgave 
  • Du kan bevare overblikket, også når tingene går rigtig stærk

 

Du vil få en arbejdstid der hedder 08:00 – 16:00 mandag til torsdag og 08:00 – 15:30 om fredagen.

Vi tilbyder en lønpakke, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer.

 

Stillingen er en 37 timers stilling, men der må forventes fleksibilitet i travle perioder. Opstart hurtigst muligt.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette.

Ansøgningsfrist den 1. december 2020.

Lyder ovenstående som noget for dig, så send meget gerne din ansøgning via linket i denne annonce. Vi inviterer løbende kandidater til samtaler, så søg gerne hurtigst muligt.

 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………….

JKS har 25 års erfaring fra vikar- og rekrutteringsbranchen og består af JKS Staffing, JKS Career og JKS Professionals.

Vi er i dag specialister i at sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft og hjælpe mennesker i arbejde. Læs meget mere om JKS via hjemmesiden www.jks.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.