Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Den kommende Vurderingsstyrelse søger driftssikker kontorfunktionær til personaleadministrative opgaver

Har du erfaring med personaleadministrative opgaver og kan lide at arbejde med mennesker? Har du lyst til at være med til at bygge en ny organisation op fra grunden og få en ny HR-enhed til at stråle, så har den kommende Vurderingsstyrelse måske brug for dig.   
 
Vurdering i SKAT skal etablere sig som en selvstændig styrelse pr. 1. juli 2018 som en del af SKATs strategiske indsats for at forbedre og forny de offentlige ejendomsvurderinger. Sammen med dygtige og erfarne folk, mander vi også op med mange nye sagsbehandlere, og sammen står vi klar til at tage et helt nyudviklet ejendomsvurderingssystem i brug - et system, som skal være den centrale motor i fremtidens ejendomsvurdering sammen med en ny vurderingslov.    
 
Central administrativ rolle - Om stillingen  
Du bliver organisatorisk placeret i kontoret for HR og Implementering. Kontoret består af en kontorchef og 10 medarbejdere, og du indgår i et tæt samarbejde med dine kolleger i HR-teamet. Vi sidder i åbent kontorlandskab, deler viden og giver hinanden faglig sparring. Kontoret har en central rolle i opbygningen af den nye styrelse og har både projektopgaver og mere driftsprægede opgaver.  
 
I din hverdag vil du opleve at få ansvar, udfordringer samt gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du får et spændende og afvekslende job, hvor din arbejdsdag vil indeholde en god blanding af nye og mere rutineprægede opgaver. Du vil få en stor kontaktflade både internt i Vurdering og til vores samarbejdspartnere på området. Du er med til at påvirke din endelige opgaveportefølje, men følgende opgaver ser vi frem til, at du med din store kvalitetssans løbende håndterer:   
 

  • personaleadministrative opgaver, herunder et fokus på at støtte og afhjælpe ledernes administrative områder 
  • bidrage til rekrutteringsprocesser, inkl. mødebookning og lønsammensætning, -oplæg og til tider -forhandlinger 
  • administration af kompetenceudvikling, herunder budget og overblik over kursusdeltagelse 
  • koordinering af og procesunderstøttelse i  lønforhandlingsrunder 
  • elevkoordinator, herunder samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre styrelser i skatteforvaltningen   
 
Struktureret og samarbejdsorienteret – om din profil  
Når du får en helt central rolle i at understøtte de administrative processer i den store forandring, som Vurdering i SKAT står overfor, er det vigtigt, at du som person er struktureret i dit arbejde og spiller godt sammen med vores team af dygtige, samarbejdsorienterede kolleger i HR.  
 
Har du lyst til at være med til at opbygge en ny HR-enhed, finder du det motiverende med en bred opgavepalette og vil du have kolleger, der brænder for sagen, så er Vurdering i SKAT det rette sted for dig.   
 
For at komme i betragtning forventer vi, at du fagligt  
 
  • er uddannet kontorfunktionær, administrationsøkonom, professionsbachelor eller tilsvarende 
  • har erfaring med personaleadministrative opgaver – gerne inden for de ovennævnte områder 
 
Ansøgning og kontakt  
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’søg stillingen’ senest onsdag den 14. februar 2018. Samtaler forventes afholdt den 20. februar 2018.   
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i HR og Implementering Anette Munk Ebbesen på tlf. nr. 2336 7490.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din arbejdsplads er placeret i Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde.      
 
Tiltrædelse forventes at være 1. april eller hurtigst muligt.  
 
Forud for ansættelse indhentes straffeattest.   
 
Om Skatteministeriets koncern og Vurdering i SKAT  
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige.   
 
Ejendomsvurderingsområdet bliver fra den 1. juli 2018 placeret i en ny Vurderingsstyrelse, der forventes bemandet med ca. 600-650 medarbejdere. Vurderingsstyrelsens kerneopgave er, at sikre retvisende vurderinger af ejendomme og grunde i Danmark, samt sikre gennemskuelighed for boligejerne ved at begrunde og forklare vurderingerne. Du kan læse mere herom på http://www.fra1til7.dk   
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her