Vi søger en kollega til blandede vagter, primært nattevagter min. 20 timer om ugen.
Om jobbet
I Esbjerg bor en vidunderlig pige på 11 år med sin mor og bonus mor. Pigen er fysisk og psykisk svært handicappet og har epilepsi. Hun er generet af sekret i øvre luftveje og har gylpetendens, der øger risikoen for at fejlsynke. Hun er overvåget døgnets 24 timer. Hun har ikke et verbalt sprog, og ingen fysiske funktioner. Men hun er en charmetrold, som elsker at hygge, høre historier, lytte til musik og se Disney film. Tryghed og omsorg er alt afgørende for hendes trivsel. Nogle dage er hun en prinsesse og andre dage er hun en havnearbejder. En pige med personlighed!
Af opgaver er personlig pleje, at give hende mad, lave øvelser, læse, synge, overvåge og hjælpe hende når hun har allermest brug for det.
Hvem er du
Du er en hjertevarm person, som har en brændende lyst til at være en stabil og tryg omsorgsperson for pigen og hendes familie.
For at kunne varetage jobbet skal du;
- Være god til at skabe tryghed
- Kunne agere med ro ved anfald
- Have et omsorgsgen med stort O
- Kunne samarbejde med familien med respekt for deres behov og syn på deres datters behov
- Have forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Være Ole Henriksen glad når pigen skal motiveres til eks. øvelser.
- Have en bubbly personality for at opnå en relation til pigen
Vi søger gode og stabile sosu assistenter, sosu hjælpere eller pædagogiske assistenter, der har lyst til at være i nattevagt og have dag eller aftenvagt, når der er aflastning hver 4. uge, samt ved sygdom, ferie og helligdage. Du er fleksibel og kan se muligheder. Du har lyst til, at have en families hjem som arbejdsplads. Du bliver en del af et godt team, der er gode til at hjælpe hinanden. Der vil være mulighed for ekstra vagter i forbindelse med aflastningsdag- og aftenvagtstimer. Aflastningstimerne er planlagt ca. 6 måneder frem.
Hvad får du - Et arbejde hvor du med rette kan sige, at du gør en forskel for pigen og hendes familie.
- En teamleder i ordningen, som er din kontaktperson
- Personalemøder.
- Kurser i Olivia Academy regi.
Løn og vagtrul Pigen overvåges om natten alle ugens dage. Og der er tale om vågne nattevagter. Nattevagten er fra kl. 22.00-07.30. Dag- og aftenvagter tilrettelægges efter aftale med Olivia Danmark og familien, og ligger typisk med to vagter i tidsrummet kl. 07.30-22.00. I lige weekender foregår vagterne hos pigens far der også bor i Esbjerg
Der vil være oplæring i både dag, aften og nattevagter.
Ansøgning og kontakt Send din ansøgning hurtigst muligt eller senest den 29.1.2021. Husk at angive navn og telefonnummer i din henvendelse. Samtaler afholdes løbende, og opstart er hurtigst muligt.
Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, når den rette kandidater er fundet.
Som ansat i Olivia Danmark er du omfattet af en overenskomst med FOA, hvilket betyder, at der er et fast grundløntrin og efterfølgende faste erfarings- og uddannelsesløntrin. Læs mere her