Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Departementschef

Energi, Forsynings- og Klimaministeriet søger departementschef

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har en hovedopgave i at implementere de politisk fastsatte målsætninger på energi-, forsynings- og klimaområdet. Ministeriet forsyner det danske samfund med energi, værdi og viden og arbejder både nationalt og internationalt for effektive og stabile løsninger inden for energi-, forsynings- og klimaområdet. Arbejdsfeltet spænder bredt og dækker bl.a. energi og råstoffer, vand og affald, tele- og bredbåndsforbindelser, digitale kortlægninger af Danmark, meteorologi, klimaforhold samt geologiske undersøgelser af den danske og grønlandske undergrund.

Departementet varetager betjening af minister og koncernledelse samt opgaver vedrørende lovgivning, policyudvikling og koncernstyring på ministeriets område. Ud over departementet består ministeriet af Energistyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og Energitilsynet. Det samlede ministerområde beskæftiger ca. 1.400 årsværk.

Departementschefen i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er den øverste embedsmand i ministeriet og står i spidsen for hele ministeriets område. Departementschefen er den nærmeste faglige rådgiver for ministeren.

Som departementschef forventes det, at du:

• Har erfaring fra en politisk ledet organisation

• Har erfaring med politisk betjening og rådgivning, herunder om politisk-strategiske emner

• Kan prioritere strategisk og skabe resultater på tværs af den offentlige sektor

• Har god relationel forståelse og kan samarbejde med ministeriets centrale interessenter

• Udviser handlekraft, synligt lederskab og kan udvikle en effektiv, innovativ og driftssikker organisation

• Har stor personlig og professionel integritet

• Har stærke kommunikative evner, samarbejdsevner og gennemslagskraft

• Er visionær og fremsynet




Herudover lægger vi vægt på, at du har:

• Solid ledelseserfaring på højt niveau fra centraladministration eller anden politisk ledet

organisation, gerne som øverst ansvarlig

• Dokumenterede resultater som leder, herunder erfaring med organisationsudvikling

• Viden om ministeriets faglige områder og centrale interessenter

• Erfaring med at lede og styre en organisation med fagligt tunge institutioner

• Erfaring med internationalt samarbejde og forhandling

• Erfaring fra andre sektorer, fx fra et andet ministerområde, kommune, privat sektor eller

international organisation

• Erfaring med økonomi- og virksomhedsstyring




Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er klassificeret i lr. 41 og ansættelse sker på varige tjenestemandsvilkår. Den årlige løn udgør ca. 1.19 mio. kr. inklusive stillingsmæssige tillæg. Herudover vil der være mulighed for at forhandle et personligt tillæg.

Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner og samtlige andre ministeriers departementer. Arbejdsstedet er indtil videre Stormgade 2-6, 1470 København K. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Mette Dissing-Immerkær eller Frank Halborg, begge partnere, Heidrick & Struggles på telefon 33 37 76 00, eller Maria Dall Winther, HR-chef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på telefon 41 72 90 84.

Ansøgning

Ansøgning med CV og evt. yderligere materiale skal stiles til Dronningen og sendes til Heidrick & Struggles, Amaliegade 10, 4, 1256 København K senest søndag den 15. april. Kuverten bedes mærket DC/EFKM. Elektronisk fremsendt ansøgning kan sendes til ansogning@heidrick.com.



I ansættelsesprocessen samarbejdes med et eksternt konsulentfirma og kandidaterne skal forvente at gennemgå test og interview med konsulenter.



Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.






Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Director, Business Development & Market Intelligence

RADIOMETER MEDICAL ApS

København
About Us At Radiometer, our mission is to help caregivers make diagnostic decisions that save lives. To provide caregivers the insight and confidence that help them arrive at the right diagnostic decisions decisions that in the end help save lives. ...
Indrykket:3. april 2018
Udløbsdato:19. april 2018

Direktør til Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme I/S

Odgers Berndtson A/S

København
Gentofte og Gladsaxe kommuner er gået sammen om at stifte et fælles fjernvarmeselskab Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme I S. Målet med sammenlægningen er at sikre de nødvendige ressourcer til at yde en mærkbar indsats i relation til kommunale strategi...
Indrykket:13. april 2018
Udløbsdato:26. april 2018

Direktør til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Beskæftigelsesministeriets departement

København
Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer på topchefniveau? Kan du sætte strategisk retning samt udvikle og drive en organisation på et område med stor politisk opmærksomhed? Så er du måske den nye direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutt...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

Direktør

Glostrup Kommune

Brøndby
TIL BYKOMMUNE MED AMBITIONER Glostrup Kommune har store ambitioner. Der passes godt på værdierne, og det glemmes ikke, hvor vi kommer fra også selvom vi vil være 1 3 flere borgere om nogle år. Glostrup er indfaldsport til København med kort vej til ...
Indrykket:17. april 2018
Udløbsdato:3. maj 2018

Ambitiøs økonomichef søges til velkonsolideret, historisk godt funderet, vækstende virksomhed på Sjælland

Proselection

Beskrivelse Som virksomhedens overordnede regnskabsmæssige og økonomiske kompetence bliver du et naturligt omdrejningspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige og økonomiske dagligdag. Som ansvarlig for et team, der for indeværende består af 2½ kvalifi...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:20. maj 2018