Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Department Lead - Group Online

Har du store ambitioner, drives du af at nå dine mål – og gerne mere end det – og er du klar til at tage næste skridt op ad karrierestigen? Så kan det meget vel være dig, vi leder efter til den ledige stilling som Department lead hos Group Online.

DEDIKATION søger en målrettet og ambitiøs kandidat, der kan stå i spidsen for et dedikeret salgsteam hos Group Online. Her får du ansvaret for den daglige kunde- og omsætningsvækst, når dit team udvikler kundeporteføljen og vedligeholder eksisterende kunder i jagten på markedsandele og en endnu stærkere position i markedet.

Group Online er Danmarks førende virksomhed inden for online marketing, og du får din faste gang hos salgsteamet i Odense. Miljøet er uformelt, kreativt og ambitiøst, og du vil møde en nytænkende arbejdsplads i rivende udvikling.

Primære opgaver og succeskriterier
Stillingen som Department Lead handler først og fremmest om at sikre den fortsatte vækst hos Group Online, og med dit salgsteam i ryggen bliver dine primære opgaver:

  • Salgsforberedelse forud for kundemøder
  • Vækst af omsætning og nyfakturering
  • Sikre vækst i markedsandele samt Group Onlines position som nr. 1 over for udvalgte segmenter
  • Koordinering med Finans ift. kontrakthåndtering, evaluering af kredit mv.
  • Booking af kundemøder i samarbejde med Mødebooking
  • Daglig ledelse af salgsmedarbejdere
  • Succesfuld implementering af salgsprofiler ved yderligere opkøb.
Du bliver målt på dit eget samt afdelingens salg med udgangspunkt i følgende KPI’er:
  • Antal opkald og samlet telefontid
  • Bookede møder
  • Afholdte møder
  • Antal nye salg og kunder
Kompetencer og egenskaber
Som Department Lead står du i spidsen for et team, hvis formål er at skabe værdi for kunden, så relationen med Group Online bliver langvarig – i den forbindelse lægger vi vægt på, at du:
  • trives med ambitiøse salgsmål og får energi af at skabe resultater
  • har et drive og en vedholdenhed, der sikrer, at du når dine mål
  • har minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling
  • kan lede og motivere et dedikeret team af salgsmedarbejdere
Group Online – ansvar, fællesskab og faglig udvikling
Som Department lead hos Group Online får du ansvaret for din egen arbejdsdag, og på kontoret vil du møde et kreativt og engageret fællesskab centreret om høj faglighed og socialt sammenhold. 
Du rapporterer direkte til Head of Sales, og med stillingen følger en attraktiv lønpakke med provisionsordning. Du får en grundig oplæring i vores produkter og systemer og har rig mulighed for at præge din faglige udvikling i den retning, du drømmer om.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Laudrup på tlf. 71 74 74 78. Opstart ønskes hurtigst muligt, ansøgninger behandles løbende og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.