DER BLÆSER FRISKE VINDE OVER DMI, og lige nu søger vi to dygtige Linux systemadministratorer

Hvem er vi? 
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker, hvorfor DMI har startet 2018 med fokus på forandring og digital fornyelse. Derfor har vi brug for friske hoveder med en nysgerrig og energisk tilgang til al den viden og data, vi er i besiddelse af.  
 
Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til de vildeste IT løsninger, og en supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT historik bag os. I dag er vi godt 65 ansatte i IT afdelingen, som konstant udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT teknologier, samtidig med at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig i sin udvikling verden over. Med klimaforskelle, der forandrer verden fra dag til dag, er det vigtigt, at teknologien følger med. IT-afdelingen har ansvar for DMI’s samlede tekniske infrastruktur, herunder drift- og udviklingsaktiviteter vedrørende alt fra mobile løsninger over supercomputeranlæg til kommunikations- og telemålingssystemer, samt døgnovervågning af operationelle IT-systemer.  
 
Kan du dit Linux, og kan du se det udfordrende i at være en del af den unikke arbejdsplads, som DMI er, hvor forskning, videnskab, udvikling, samt drift og vedligeholdelse går hånd i hånd? Hvis svaret er ja, så er du måske vores nye kollega. 
 
En del af DMI 
Hos DMI bliver du en del af en meget dynamisk hverdag. Dit primære fokusområde bliver drift, vedligeholdelse og udvikling af vores installation på over 300 fysiske og virtuelle servere, der primært er Linux platforme. Derfor er det afgørende, at du har bred viden om systemadministration, ikke kun på Linux men også andre platforme. Vi har den fornemme opgave at levere data til det nationale beredskab og myndigheder, og derfor stilles der meget høje krav til vores oppetider. For at kunne levere denne service har vi en gruppe af 24/7 backupvagter med tilkaldeordning og funktion som second-line support, som du også bliver en del af. 
 
Dig, som kommende kollega 
Vi søger dig, som har en IT profil med en relevant IT-uddannelse- eller baggrund. Du er stærk i Linux miljøet og har minimum 3 års relevant erfaring fra lignende stilling. I tæt samarbejde med teamet kommer du til at deltage i følgende opgaver: 

  • Administrere Linux 
  • Opbygge driftsplatformen for produktionssystemer 
  • Opbygge en brugerplatform for 70-80 forskere og applikationsudviklere 
  • Arbejde med vores Cray supercomputer, et 10 Petabyte storagesystem, og et top10 website 
  • Strukturere arbejdet med automatisering og dokumentation 
  • Deltage i tilkaldevagt på skift med 6 kolleger 
 
For at du kan matche fagligheden i stillingen, må du meget gerne: 
  • Have kendskab til følgende webserverteknologier såsom Apache, Tomcat, Varnish. 
  • Have kendskab til klientopbygning i Linux miljøet 
  • Have arbejdet med MySql, Postgres og Mongodb 
  • Være hjemmevant i scripting, pakker, perl, python, ansible  
  • Være bekendt med programmering i C, Java, Fortran. 
 
Teamet 
Din kommende arbejdsplads har en kultur der er gennemsyret af holdånd, gode dialoger og åbenhed, hvilket også er drivkraften i hvordan, teamet arbejder bedst. Du skaber derfor naturligt relationer og er opmærksom på værdien af vidensdeling. Du trives i en hverdag med forandringer og kan bevare det kølige overblik, mens vejret varmer arbejdstempoet op. Derfor har vi alle inklusiv dig en struktureret tilgang til opgaverne og kan formidle arbejde der udføres. Du vil matche teamet, hvis du er systematisk, grundig, og har en positiv og energisk tilgang til egne opgaver, og dem vi løser sammen. Gennem stabilitet og engagement vil du matche teamet perfekt, da vi alle har en ”yes-we-can”-indstilling til opgaveløsningen. 
 
DMI 
DMI ligger bogstavelig talt et lille vindstød fra Ryparken station. Det er også nemt at komme til på cykel, og vi har rigtig gode omklædningsforhold, hvis du har givet den gas på cykelstien. 
I IT afdelingen hygger vi omkring torsdagsbrætspil og fællesmorgenmad en gang om måneden. Vi er en meget stabil arbejdsplads, hvor ansatte bliver længe, når de først er blevet ”smittet” med DMI-kulturen.  
 
”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det” som Storm P. sagde. Vi kan heller ikke ændre på vejret, til gengæld deler vi det til alt og alle, både til kommerciel brug og til livsvigtige instanser og funktioner. Det er denne samfundsvigtige position, der driver os, og gør os til noget helt særligt i Danmark. Vil du være med? 
 
Hvad så nu  
Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg.  
Ansættelsesområdet: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.   
Arbejdstid: Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. arbejdsuge 
Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse snarest muligt 
Yderligere oplysninger: Kan fås hos daglig leder af IT Infrastruktur, Eivind Bengtsson, 3915 7544, ebe@dmi.dk eller souschef for IT, Kim Roland Rasmussen, 3915 7269 eller krr@dmi.dk  
Ansøgningsfrist: 25. februar 2018 
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler afholdes den 02. marts 2018. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. 
Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne. 
 
Vi opfordrer til, at du i din ansøgning oplyser om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund. 
 
Der findes ikke en arbejdsplads magen til i Danmark. Vil du vide mere om hvorfor det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på DMI.dk og læs ”Om DMI” 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:23. marts 2018

Database Administrator

MOMONDO A/S

We are looking for a Database Administrator to join momondo KAYAK s Operations team in our Copenhagen office. This person should love working on data parsing, analyzing, investigating, interpreting, administering, and extracting knowledge from large...
Indrykket:30. januar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Systemadministrator til IT-Supportsektionen

Forsvarets Efterretningstjeneste

Systemadministrator til IT-Supportsektionen Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger en dygtig og helhedsorienteret systemadministrator med gode kommunikative evner, til et spændende job på en helt særlig arbejdsplads. Som systemadministrator i I...
Indrykket:30. januar 2018
Udløbsdato:27. marts 2018

Technical Support Specialist

AIRTAME ApS

The role Airtame is looking for an awesome person to join our technical support team at our HQ in Copenhagen. You will act both as an advocate for our product and a technical expert, while at the same time nurture customer relationships, provide tho...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Dygtige systemadministratorer til Undervisningsministeriets applikationsdrift (København)

Styrelsen for It og Læring

Vil du være med til at drive it-systemer, der har afgørende betydning for hele undervisningsområdet? Styrelsen for It og Læring er i gang med at implementere nye cloudbaserede løsninger, og hvis du vil være med fra begyndelsen, er her en god mulighe...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Dygtige nyuddannede systemadministratorer til Undervisningsministeriets applikationsdrift (København)

Styrelsen for It og Læring

Vil du drifte it-systemer af afgørende betydning for undervisningsområdet? Nyuddannet med solide it-faglige kompetencer og lyst til at prøve det hele af i praksis? Så kan du kickstarte din karriere her og nu hos os. Vores mål er at være blandt de be...