Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det Opsøgende team søger ny dedikeret kollega

Det Opsøgende team yder støtte efter Servicelovens § 99, og er Odsherred kommunes ud kørende tilbud til nogle af de mest belastede borgere med svære sociale- og/eller psykiske kriser. Teamets hovedopgave er at arbejde mod brobygning til det etablerede system.

Det opsøgende arbejde er komplekst idet der ofte forsøges etableret kontakt med mennesker, der som udgangspunkt ikke ønsker, eller har erkendt deres behov for, hjælp.
Der er typisk tale om mennesker med mangeartede og komplekse problemstillinger, som svære sindslidelser, misbrug og/eller akutte sociale kriser (som fx udsættelse af bolig). Ofte er borgerne meget pressede af deres situation, og de kan derfor i perioder have en adfærd, der kræver at medarbejderne er både rummelige, tålmodige og vedholdende, så der på sigt kan opnås en bæredygtig kontaktmed henblik på at borgerne sikres den hjælp de har behov for.

Det opsøgende arbejde kræver stor viden om kommunens forskellige hjælpetilbud, og teamet har mange samarbejdsrelationer, der kræver evne til fleksibelt af begå sig både ydmygt, og på borgernes vegne, insisterende, så der kan findes en fælles faglig løsning på borgernes problemer.

Det opsøgende team besvarer i arbejdstiden opkald på kommunens Akuttelefon, og følger dagligt op på foregående aftens opkald med hjemmebesøg og/eller kontakt til psykiatrien, hvor dette skønnes nødvendigt.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden er som udgangspunkt mandage til fredage i dag- tiden. Dog skal man være indstillet på forskudte vagter i perioder, hvor det skønnes relevant at lave opsøgende arbejde i aftentimerne.

Da borgernes problemstillinger er komplekse fordre arbejdet en god faglig og personlig ballast, et favnende sind og et rummeligt hjerte, og ikke mindst troen på, at man som medarbejder kan gøre en forskel.

Vi regner med:

At du er uddannet inden for det social- eller sundhedsfaglige felt.

At du har en bred livs- og arbejdserfaring, og at du har god viden inden for relevante områder som fx psykiatri, rusmidler, sociallovgivning og ikke mindst relations-arbejde.

At du er energisk, engageret og brænder for at hjælpe mennesker i nød.

At du er omstillingsparat og klar til at rykke ud med kort varsel – også til opgaver, der kan virke svære og umiddelbart uløselige.

At du har situationsfornemmelse og har en ydmyg tilgang til andre mennesker og deres netværk.

At du er god til at finde veje ind i et godt og konstruktivt samarbejde.

At du kan arbejde selvstændigt og er god til at strukturere din tid.

At du kan håndtere, og se værdien i, god dokumentation.

At du har kørekort.

Til gengæld for alt dette får du:

Sparring med 2 yderst garvede og engagerede kollegaer i et velfungerende team.

Kollegaer hvis hjerter banker for at give målgruppen en god hjælp videre.

En aldrig ens arbejdsdag, hvor du får mulighed for at byde ind med selvstændige løsninger.

Kollegaer som har en høj og bred faglighed.

Kollegaer som er kreative og ydmyge i deres tilgange til andre mennesker.

Kollegaer, som har det både sjovt og arbejdsomt sammen.

Løbende efteruddannelse og ekstern supervision.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Lone Naundrup Nielsen på 20 18 06 42 eller

Ansøgningsfrist torsdag 21.01.2021, kl 12.00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag d. 26.01.2021.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler med de faglige organisationer.

Ved tilbud om ansættelse indhentes der børneattest, straffeattest, og referencer.

Odsherred kommune er røgfri kommune fra 01.01.2021.

Forventet ansættelsesstart snarest muligt, og senest 01.03.21.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.