Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det Palliative Team i Aalborg søger en sygeplejerske

Det Palliative Team er en spændende arbejdsplads, som stiller store krav til både personlige og faglige kompetencer. 

Det Palliative Team i Aalborg har et kontinuerligt forløb med ca. 160 patienter og deres pårørende. Teamet er tværfagligt og består af 4  - snart 5 - sygeplejersker, 5 overlæger (nogle på deltid), 1 fysioterapeut, 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 3 sekretærer og en præst.

Det Palliative Team hører organisatorisk under Klinik Kirurgi og Kræft på Aalborg Universitetshospital og er en del af onkologisk afdeling, men er fysisk placeret på Kamillianergaardens Hospice.

Vi er en ambulant enhed, der har åben mandag til fredag i dagtid. Vi møder patienterne der, hvor de opholder sig – det være sig i eget hjem, på plejehjem/aflastning eller på hospitalet. Vort optageområde dækker Aalborg Kommune og dele af Brønderslev og Jammerbugt Kommuner. Meget opfølgning foregår telefonisk og ofte i samarbejde med sygeplejersker i primær- og sekundær sektor.

  Funktionsområde:

   • Vi arbejder ud fra WHO`s definition af palliation samt Sundhedsstyrelsen anbefalinger for specialiseret palliativ indsats.
   • Sygepleje med specialfunktion inden for palliation på specialistniveau. Kerneopgaven er symptomkontrol og forbedring af livskvalitet hos alvorligt syge og døende patienter og deres pårørende med behov for palliation på specialiseret niveau.
   • Konsulentfunktionen består i vejledning og rådgivning af sundhedsfaglige samarbejdspartnere i primær- og sekundærsektor i forhold til det enkelte patientforløb.
   • Koordinerende opgaver på tværs af sektorer.
   • Undervisning af interne og eksterne samarbejdspartnere.

Har du erfaringer i arbejdet med mennesker ramt af uhelbredelig sygdom samt deres pårørende, er du måske vores nye kollega.

Vi søger en kollega:

   • Med relevant klinisk baggrund og minimum 5 års erfaring, gerne fra forskellige specialer.
   • Interesse for udvikling, og gerne relevant sygeplejefaglig efteruddannelse eller videreuddannelse.
   • Erfaring med palliation på basisniveau.
   • Som kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et konstruktivt tværfagligt samarbejde.
   • Med gode kommunikative og sociale kompetencer.
   • Erfaring med patientforløb på tværs af sektorer.
   • Med selvindsigt som en forudsætning for at kunne forholde sig professionel empatisk.
   • Erfaring med formidlingsopgaver.

Vi tilbyder:

   • Et tæt samarbejde med erfarne og fagligt dygtige kolleger i et velfungerende team.
   • Tværfagligt samarbejde og sparring omkring den enkelte palliative patient.
   • Gruppesupervision med psykolog.
   • En spændende og udfordrende hverdag, med fokus på det gode patientforløb.

Ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer/uge og til besættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist d. 12 februar og ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 16. februar 2018 i tidsrummet kl. 9 – 16.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder. 

Har du lyst at høre mere, så kontakt afsnitsledende sygeplejerske Troels Bjørn 30328429 eller palliationssygeplejerske Birte Stoffersen 97661030.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her