Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det socialpsykiatriske botilbud Holme søger SOSU-assistent eller pædagog i et barselsvikariat

En af vores medarbejdere er kommet i lykkelige omstændigheder Så er du uddannet social- og sundhedsassistent eller pædagog, og brænder du for arbejdet med mennesker med sindslidelser, er det måske dig, vi søger? Du vil få brug for både at udnytte dine sundhedsfaglige kompetencer samt anvende og udvikle dine pædagogiske evner. Endvidere skal du være indstillet på tæt kollegial sparring og samarbejde.

Vi arbejder ud fra en viden om, at mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig, og at denne proces er individuel. Det er vores kerneopgave at støtte borgerne i deres individuelle recovery-processer og arbejde rehabiliterende.

Vi forventer af dig, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller pædagog
  • har stærke medicinkompetencer – eller er villig til at tilegne dig disse
  • har kørekort
  • har gode IT-kompetencer og kan udtrykke dig skriftligt
  • er indstillet på at tage del i ”den store husholdning” i vores fantastiske hus på landet – der er mange praktiske opgaver, som vi hjælper hinanden med.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra socialpsykiatrien og/eller med målgruppen, men er du nyuddannet og har lyst til at prøve feltet af, modtager vi også gerne din ansøgning.

Personlige kompetencer

  • Du motiveres af en til tider uforudsigelig hverdag
  • Du har et positivt livssyn og virker motiverende på dine omgivelser
  • Du er pligtopfyldende og kan lide at reflektere over egen praksis
  • Du får energi af arbejdet med mennesker og det er naturligt for dig, at borgeren er i centrum

Vi kan tilbyde dig
Et højt fagligt miljø, hvor vi udnytter vores sundhedsfaglige, pædagogiske og ergoterapeutiske baggrunde. Du vil få gode engagerede kolleger i en meget ligelig kønsfordeling og en bred aldersfordeling. Vi har et lavt sygefravær og kerer os om det psykiske arbejdsmiljø. Derfor modtager vi også fælles supervision, og du skal være indstillet på at tage aktivt del heri.

Om stillingen
Stillingen er ledig fra 15. juni 2021 eller snarest muligt derefter og løber indtil videre indtil 31. december 2021, men med forventet mulighed for forlængelse indtil 30. juni 2022.
Stillingen er på fuldtid og består af blandede dag- og aftenvagter i et fast 12-ugers rul med arbejde hver tredje weekend. I en 12-ugers norm er der som udgangspunkt 18 aftenvagter.

Dine arbejdsopgaver

  • Støtte den enkelte borger i dennes udvikling
  • Dokumentation af indsatser og opdatering af handleplaner
  • Medicinhåndtering
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Personlig pleje i en psykiatrisk kontekst
  • Planlægge og udføre aktiviteter og udflugter
  • I samarbejde med beboere og kolleger at få koordineret alle de praktiske gøremål

Om Holme
Holme er et §108 socialpsykiatrisk bosted med 22 beboere. Vi har til huse i naturskønne omgivelser i hovedbygningen til et tidligere gods lidt uden for Sengeløse. Huset rummer kælder, stueetage, 1. og 2. sal., og trappemotionen er et personalegode, idet vi ikke har elevator.
Beboergruppen er voksne i aldersgruppen 36-81 med forskellige psykiatriske problemstillinger, der gør, at de ikke kan bo i egen bolig, men behøver vores hjælp og støtte.

På Holme arbejder vi recovery-orienteret med kognitiv miljøterapi som metode. Recovery er beboerens individuelle udviklingsproces og skal derfor formuleres i tæt samarbejde med den enkelte beboer, så det giver mening for alle. Beboernes individuelle ”Borgerens Plan” er grundlæggende omdrejningspunkt for samarbejdet mellem beboeren, personalegruppen og beboerens sagsbehandler. Desuden arbejder vi ud fra en Low Arousal-tilgang, hvilket betyder, at vores arbejde tilrettelægges ud fra beboernes individuelle trivsel. Det bliver du naturligvis oplært i.

Du kan få yderligere information ved telefonisk kontakt til botilbudsleder Lars Peter Ladefoged Jensen på 3317 2890 eller afdelingsleder Vibe Kolding-Kramhøft på 2449 3519. Du er også meget velkommen til at træffe aftale om at kigge forbi og se vores botilbud.

Vi gør opmærksom på, at Center for Specialiserede Botilbud indhenter straffeattester ved alle nyansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 5. maj 2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. maj 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.