Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det Sundhedsfaglige Børneteam søger en dygtig social- og sundhedsassistent til børneopgave i hjemmet

Brænder du for sygepleje af børn og vil du være med til at skabe tryghed?

I Det Sundhedsfaglige Børneteam søger vi en dygtig social- og sundhedsassistent, der brænder for sygepleje af børn.

Er det dig, så vil du blive en del af et dygtigt og engageret team, der gennem behandling og pleje af et sygt barn i hjemmet vil være med til at gøre en betydningsfuld forskel for både barnet og familien.

Vores mål for plejen af barnet i hjemmet er nemlig at skabe en tryghed, således familien kan leve det familieliv, de ønsker - også med de betingelser det giver at have et alvorligt sygt barn og et sygeplejefagligt team i hjemmet døgnet rundt.

Opgaven foregår i familiens hjem i Randers-området, og du vil have en vigtig del i barnets hverdag. Opgaven vil være aflastning/leg og læring kombineret med respiratorisk overvågning. Vi følger med barnet i institution alle hverdage, og i weekenden er vi sammen med barnet og familien, som familien nu ønsker det på deres fridage. I nattevagten er der tale om ren overvågning.

Stillingen er i udgangspunktet på fast timeantal 30-36 timer, og vi kan også bruge afløsere, som kan være tilknyttet teamet med færre timer.

Vagtformen er dagvagt og nattevagt, og alle vagter er vågne vagter hele ugen. Vi arbejder i 12-timers vagter, og du skal forvente at arbejde hver 2. weekend. Dagvagten er fra kl. 7.00 - 19.00 og nattevagten er fra kl. 19.00 - 7.00.

Du vil i din opstart gennemgå et oplæringsforløb med dygtige, gode kollegaer.


Vi forventer, at du:

  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde selvstændigt
  • er ansvarsbevidst
  • brænder for sygepleje af børn
  • er mødestabil
  • har forståelse for at arbejde i barnets eget hjem
  • er fleksibel


Derudover er det et krav, at du har erfaring med:

  • BI-PAP/C-PAP
  • Respiratoriske patienter

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sygepleje af børn og har min. to års erfaring som social- og sundhedsassistent.

Det tilbyder vi

Du vil blive en del af et kompetent sygeplejefagligt team, hvor medindflydelse, ansvar, dialog og faglig sparring er i fokus.

Du får som medarbejder i Det Sundhedsfaglige Børneteam mulighed for at udvikle din faglighed gennem den konkrete opgave, hvor du til hver en tid har mulighed for sparring, men også gennem teammøder, oplæg og andre arrangementer med faglig relevans.

For hvert team er der tilknyttet en ansvarlig tovholder, som er med til at sikre den faglige indsats samt et godt arbejdsmiljø i hjemmet.


Løn og ansættelsesforhold

Lønnen er efter gældende overenskomst med FOA.


Ansøgningsfrist

Samtaler vil blive afholdt løbende, og tiltrædelse er snarest muligt efter aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores daglige leder Rikke Fisker på mail job@boerneteam.dk eller på telefon 86 41 63 13 hverdage mellem kl. 8-16. Du kan også vælge at læse meget mere om os på vores hjemmeside www.boerneteam.dk eller vores Facebook-side @DetSundhedsfagligeBoerneteam.dk

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt på mail til job@boerneteam.dk eller pr. post til Det Sundhedsfaglige Børneteam, Randers Sundhedscenter, Biografgade 3, 4. sal, 8900 Randers C.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.