Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DFD Hadsten søger en dedikeret og ansvarsfuld kontorelev

DFD’s afdeling i Hadsten søger en dedikeret og ansvarsfuld kontorelev

Hvis du er nysgerrig, initiativrig og kan lide nye udfordringer, kommer du ikke til at kede dig som elev hos De Forenede Dampvaskerier A/S (DFD).

Vi tilbyder

Som kontorelev med administration som speciale, krydret med salgs- udviklingsopgaver, vil du få en grundig og afvekslende uddannelse i et dynamisk og effektivt arbejdsmiljø, hvor du ofte er i front, og hvor dit arbejde er med til at påvirke dagligdagen for både kolleger og en lang række kunder.

Du får en travl og lærerig hverdag og kommer til at varetage selvstændige opgaver. Vi lægger vægt på, at du udvikler dine faglige og personlige kompetencer, som gør det muligt for dig løbende at påtage dig et større ansvar.

Stillingen er for dig, som ønsker en uddannelse, hvor mulighederne er store både under og efter elevtiden. Vi søger dygtige elever eller voksenelever til vores afdeling i Hadsten.

Vi forventer en positiv holdning

Som medarbejder i en servicevirksomhed er det vigtigt, at du er med til at give vores kunder den bedst mulige service. Du skal være god til at kommunikere, specielt telefonisk, og du skal kunne lide at tale med andre mennesker. Vores kommende elev har bestået HG eller HHX suppleret med EUX og er derudover:

  • Engageret og åben over for at lære en masse nyt
  • Ansvarsbevidst og selvstændig
  • Moden og har gerne erfaring fra erhvervslivet gennem tidligere jobs
  • Udadvendt og har god energi
  • Serviceorienteret og struktureret
  • Velformuleret i skrift og tale

Vi håber, at ovenstående har fanget din interesse og vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Læs mere om os på: www.dfd.dk

DFD

Vi er en landsdækkende virksomhed med 15 afdelinger og vi beskæftiger os med tekstilserviceløsninger og udvikler og leverer koncepter inden for tekstilservice til en meget bred kundeportefølje i både den private og offentlige sektor.

Sådan søger du

Send ansøgning, CV, referencer og eventuelt andet relevant materiale via vores onlineformular ved at klikke på knappen "Søg Stilling" nedenfor. Vi ønsker at få stillingen besat hurtigst muligt og vurderer derfor ansøgninger løbende, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt.

DFD er en af Nordens største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. Vi leverer skræddersyede og fleksible løsninger bestående af udlejning, vask, vedligeholdelse og logistik af blandt andet arbejdstøj, sengetøj, linned, duge, servietter, måtter, hygiejneservice og rengøringsudstyr til en lang række brancher. DFD har afdelinger fordelt i hele Danmark, Sverige og dele af Norge samt er en koncern med over 2.000 medarbejdere. DFD er en familieejet virksomhed med solide kerneværdier der positivt afspejler sig i vores kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.