Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DGI Esport søger tre digitale redaktører til esport trænerguiden


Kan du inspirere andre esport trænere i enten FIFA, LOL eller CS:GO?
 
Vil du være ansvarlig for at skabe træningsvideoer og -øvelser, der motiverer og inspirerer andre esport trænere og spillere? Så er du måske en af de tre digitale redaktører, vi søger.
 
DGI Trænerguiden er et gratis onlineværktøj, der giver trænere og spillere redskaberne til en bedre, sjovere og mere varieret træning.
 
DGI Trænerguiden bruges af trænere, når man vil have inspiration til at planlægge træning. Trænerguiden fyldes med tusindvis af øvelser lavet af andre trænere. Derved behøver du ikke udtænke alle esport øvelser selv, men kan gå på trænerguiden og blive inspireret af andre.
 
Vi leder efter tre redaktører til et projektforløb på 12 måneder. En redaktør til FIFA, en til LOL og en til CS:GO. Din ansøgning må gerne rettes mod det eller de spil, som du har erfaring med.
 
Dine opgaver som digital redaktør til esport trænerguiden

  • Skabe og uploade minimum 30 øvelser i din afdeling (FIFA, LOL eller CS:GO) inden udgangen af maj 2018.
  • Overvåge din afdeling og godkende / afvise andres uploadede øvelser (ca. 2-6 timer om ugen).
  • Redigere i uploadede øvelser.
  • Dele og sprede budskabet om de gode øvelser til esport trænere.
  • Være nysgerrig og åben for nye metoder til at afvikle esport træning.
 
Hvem er du?
  • Du elsker dit spil (FIFA, CS:GO eller LOL) og du elsker at lære fra dig.
  • Du er passioneret omkring vidensdeling og kan inspirere andre esport trænere.
  • Du er loyal og arbejder med integritet.
  • Du har stor viden om træning i dit/dine spil, og er åben for at lære nyt.
 
Hvad tilbyder DGI Esport?
  • Du bliver en del af et stærkt team på fem personer, som udelukkende arbejder med esport.
  • Du bliver inviteret med til DGI Esport events og arrangementer.
  • Du arbejder freelance på dette projekt i minimum 12 måneder.
  • Dit arbejde honoreres med et engangshonorar.
  • Du skal søge dette job, fordi du er passioneret omkring vidensdeling og esport, ikke grundet honorarets størrelse.
  • Du kommer til at arbejde sammen med de andre redaktører, der lige som du, er fagligt dygtige til deres spil.
  • Du bliver en del af DGI Esport. Du får ansvaret for at opbygge noget stort, som skaber værdi for mange trænere, og du er der med til at udvikle esport træning i hele Danmark.
 
Se eksempel på øvelse fra DGI Esport trænerguiden: https://www.dgi.dk/esport/oevelser/12384
 
Send din ansøgning snarest og senest den 21. februar 2018.
 
Samtaler afholdes i Odense den 28. februar.
 
Har du spørgsmål, så kontakt esport uddannelsesleder, Christian Cramer på 7940 4822 eller 4018 2137
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her