Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DGI Sydøstjylland søger idrætskonsulent til håndbold

Spændende job med udfordringer og stort ansvar

DGI Sydøstjylland søger pr. 1. juni 2018 en målrettet, engageret, netværksskabende og administrativt velfunderet idrætskonsulent, der kan fastholde og udbygge aktivitetsniveauet i DGI Sydøstjylland håndbold, og være ankermand og omdrejningspunkt for aktiviteterne i DGI Sydøstjylland håndbold.

Vi søger en medarbejder med en solid håndboldfaglig baggrund og et godt kendskab til frivilligt foreningsarbejde og idrættens organisering i Danmark.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil – i samarbejde med frivillige og kollegaer - være:
* Planlægning, videreformidling og opfølgning af konkrete arrangementer; turneringer, stævner, kurser, inspirationsforløb og lignende i samarbejde med de frivillige.
* Planlægning, videreformidling og opfølgning på DGI Håndbolds indsatsområder.
* Planlægning, videreformidling og opfølgning på DGI og DIF visionsaftale for håndbold.
* Ansvarlig (i samarbejde med idrætsledelsen for håndbold) for budgetter, kontering og regnskabsopfølgning.
* Fokus på opsøgende virksomhed og etablering af tæt kontakt til håndboldforeningerne med henblik på, at foreningerne får flere medlemmer og flere frivillige.
* Udvalgsansvarlig, hvilket indebærer en overordnet koordinering af idrætten, udarbejdelse af strategi- og handleplaner i tæt samarbejde med idrætsledelsen for håndbold – samt være en del af udførelsen af planerne. Herunder forventningsafstemning, servicering, rekruttering m.v. til idrætsledelsen og eventuelle kompetencegrupper.

Du refererer til afdelingslederen for DGI Sydøstjylland.
 
Kompetencer
Du har god forståelse for arbejdet i en organisation med frivillige og folkevalgte, samt evner at etablere, vedligeholde og udbygge samarbejdet med kollegaer og frivillige. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projekt- og procesarbejde.
 
Du har indgående kendskab til og erfaring med håndbold i DGI Sydøstjyllands område samt har et solidt netværk på området (disse punkter ønskes beskrevet i ansøgningen).  
 
Du har en generelt lyst og interesse til at sætte dig ind i hele paletten af tilbud fra DGI Sydøstjylland håndbold, så du på den måde kan være med til at sælge produkterne til vores foreninger.
 
Du har foreningserfaring og kender til foreningslivet indefra som f.eks. frivillig leder, træner eller udøver.
 
Du arbejder struktureret og kan se sammenhænge. Du er engageret, initiativrig og god til at motivere og inspirere andre. Du er god til at tilegne dig ny viden og til at dele viden med andre. Og ikke mindst evner du også at lytte til og anvende andres viden.
 
Du udviser anerkendende og værdsættende adfærd, du er troværdig og loyal over for beslutninger og du er humoristisk anlagt.
 
DGI’ s vision
DGI opleves som en kompetent og værdifuld samarbejdspartner for idrætsforeningerne i forhold til at imødekomme danskernes behov for idræt og motion.
 
DGI og DIF har desuden en fælles vision: Bevæg dig for livet.
Det betyder: I 2025 dyrker 50 % af befolkningen idræt i en idrætsforening, og 75 % af befolkningen dyrker idræt.

DGI Sydøstjylland dækker Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia og Kolding Kommuner, og vi servicerer cirka 130.000 idrætsudøvere, trænere og ledere som er medlem af vores 500 medlemsforeninger.
 
Ansættelse
DGI lægger stor vægt på at tiltrække og fastholde den rigtige medarbejder. Ud over lønnen tilbydes du gode personaleforhold med bl.a. medarbejdermotion, pensionsordning, gode efteruddannelsesmuligheder m.v. Du får frihed under ansvar i en spændende organisation med mange udfordringer, og en fri og ligetil omgangsform blandt gode kolleger.
 
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og der forekommer aften- og weekendarbejde.
 
Løn er efter kvalifikationer og indenfor DGI’s lønramme på 28.000-29.000 plus pension.
 
Ansøgningsfrist torsdag d. 19. april kl. 12.00. Der bliver gennemført samtaler i uge 17.
 
DGI anvender elektronisk rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Send ansøgning” knappen nederst i jobannoncen.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Berit Andersen tlf. 79 40 44 01.
 
Du kan læse meget om DGI Sydøstjylland på www.dgi.dk/sydoestjylland og DGI Håndbold på www.dgi.dk/håndbold


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her