Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Diabetesforeningen søger Marketingkonsulent med erfaring inden for webshop og digital markedsføring

Diabetesforeningen søger Marketingkonsulent med erfaring inden for webshop og digital markedsføring

Kunne du tænke dig et job som Marketingkonsulent i en af Danmarks største patientforeninger?

Diabetesforeningen arbejder hver dag for at hjælpe mennesker med diabetes og sætte diabetessagen på den politiske dagsorden. Vi taler diabetikernes sag over for politikere, myndigheder, meningsdannere og befolkningen generelt.

Jobbet og hovedopgaver

Du bliver en del af Marketing & Fundraising afdelingen, som omfatter alt fra medlemshvervning, lotterier, landsindsamling og erhvervssamarbejde.

Din primære opgave bliver foreningens webshop, hvilket omfatter alt fra at udarbejde en overordnet strategi for webshoppen til mere konkrete opgaver som markedsføring og indkøb af produkter. Du får ansvar for beregning af priser og udarbejdelse af salgsstatistikker, så udover at have en god markedsføringsforståelse kræver jobbet også, at du har en god økonomisk forståelse.

Webshoppen vil udgøre halvdelen af jobbet. Derudover får du ansvar for alle digitale markedsføringstiltag for såvel webshop som lotterier, medlemshvervning og bidragsaktiviteter. Dette vil foregå i tæt samarbejde med projektlederne for de enkelte ansvarsområder.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med drift og udvikling af webshop
  • Har erfaring med digital markedsføring, herunder Google Adwords
  • Erfaring med Google Analytics
  • Kan tage teten på digitale markedsføringsløsninger for hele afdelingen
  • Har fokus på konverteringsoptimering og effektmåling
  • Kan supportere vigtige beslutninger omkring platformsvalg, udvikling og teknologi

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med at arbejde med marketing automation – kan oprette kampagneflows og nurture programmer
  • Har erfaring med at arbejde i CRM og CMS systemer
  • Har viden om SEO

Din profil

  • Initiativrig, udviklingsorienteret og samarbejdsorienteret med et personligt drive
  • Struktureret, analytisk og løsningsorienteret
  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • Har stærke digitale kompetencer inden for e-commerce og generelle online markedsføringstiltag

Uddannelsesmæssig baggrund

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for marketing, f.eks. en kandidatgrad i CBS E-business eller en uddannelse fra IT universitet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. 

Vi fastsætter lønnen individuelt efter dine kvalifikationer og erfaring.

Dit arbejdssted er i København, men du må forvente et til to månedlige møder på vores kontor i Odense.

Vi ønsker stillingen besat senest pr. 1. april 2018.

Kontaktperson

Er du interesseret i jobbet og ønsker at høre nærmere, kan du kontakte Senior Marketingkonsulent Louise Dahl-Olsen på telefon 6312 9042 eller via e-mail: LDO@diabetes.dk 

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV til Diabetesforeningen på mail: job@diabetes.dk - mærk din ansøgning i emnefeltet på e-mail ” Marketingkonsulent”

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Ansøgningsfristen er fredag den 16. februar 2018.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende med afslutning i uge 9.

Læs mere om Diabetesforeningen på www.diabetes.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her