Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Digital forretningsudviklingschef til Niels Brock

Vil du stå i spidsen for Niels Brocks digitale transformation?


Om stillingen

Én af Danmarks absolut førende uddannelsesinstitutioner søger ny digital forretningsudviklingschef. Stillingen er skræddersyet til dig, der elsker den digitale verden og har store visioner for den teknologiske og digitale udvikling inden for uddannelse, samtidig med at du ikke er bange for at gå ind i maskinrummet. Vi har skabt en stilling, hvor visioner, identifikation af forretningsmuligheder og eksekvering går hånd i hånd.


Stillingen stiller store krav til din viden om og erfaring med levering og udvikling af online/e-commerce tilbud samt dine evner til at skabe nye muligheder og se tingene i et anderledes og nytænkende perspektiv.


Du indgår som en del af skolens øverste ledelse, hvor du sætter dit tydelige præg på den digitale udvikling på tværs af organisationen.


Om os

Niels Brock er landets mest digitale og innovative business college, og vi er siden 2010 gået forrest i den digitale transformation af online uddannelse, specielt på erhvervsuddannelsesområdet.


Brock Online er Niels Brocks digitale uddannelse, der foruden driften af skolens online programmer (ca. 1.500 elever) også består af:

• Learning hub, et team af digitale konsulenter, der sikrer implementering af digitale udviklingsopgaver bredt på Niels Brock.

• Salg af skræddersyede online kurser og pædagogik til virksomheder og organisationer, både som white label og med kompetencegivende eksaminer.



I tæt samarbejde med skolens direktør har den digitale forretningsudviklingschef ansvaret for skolens digitale transformation og forretningsudvikling.


Om dig

Du har lyst til at stå i spidsen for og udvikle Niels Brocks digitale strategi, ligesom du med sikker hånd implementerer forandringer på tværs af organisationen. Du har flere års erfaring med projektledelse, planlægning og eksekvering. Du er udadvendt og har god gennemslagskraft både i forhold til samarbejdspartnere og vores egen organisation.


Du er som person forretningsorienteret, fuld af gode ideer - men struktureret, når det kommer til udvikling og eksekvering. Derudover fascineres og begejstres du af digitale læringsmuligheder og optimering af læringsprocesser.


Vi forventer

Du har ledererfaring og er god til at skabe commitment. Du kan synliggøre og repræsentere Niels Brock udadtil, og samtidig er du en synlig leder i din egen afdeling. Du tydeliggør mål og strategier og samler dine medarbejdere om opgaverne, og så er du skarp på økonomisk og ressourcemæssig styring. Du trives i et miljø med konstant krav om nytænkning, godt humør og en direkte, men venlig, omgangsform.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid, og ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg og resultatløn.


Mere information

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos direktør Anya Eskildsen på aes@brock.dk. Læs mere om Niels Brock på www.brock.dk.


Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2018, og vi holder ansættelsessamtaler i uge 10 og 11. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.


Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link.


Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Om Niels Brock

Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 20.000 elever, kursister og studerende her i landet og over 2.000 studerende i udlandet. Niels Brock har drevet skole i mere end 135 år. Det har givet os god erfaring, og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.


Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.brock.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her