Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Digital Marketing Analyst

Brænder du for dataanalyse og er du skarp til at konvertere data til brugbare dashboards som nemt kan omsættes til handling? Har du et forretningsorienteret mindset og har du lyst til at blive en del af et passioneret og kompetent team ved Danmarks største tilbudskanal – minetilbud? Så er du måske vores nye kollega.

Minetilbud, som er en del af FK Distribution, søger nu en initiativrig og selvstændig Digital Marketing Analyst. Som Digital Marketing Analyst i vores digitale team, er din rolle primært at understøtte content teamet med dataindsigter vedrørende deres arbejde. 

Du tilbydes
Et spændende job du kan sætte dit præg på, og du bliver en del af en virksomhed, der har kort vej fra tanke til handling. Vi har store ambitioner på det digitale område, herunder at videreudvikle og effektivisere vores digitale kanaler. Du bliver som Digital Marketing Analyst involveret i arbejdet med at udvikle rapporteringsgrundlag og skabe indsigter der kan optimere hele minetilbuds forretningsenhed. Med din analytiske tilgang og evne til at håndtere og bearbejde komplekse datamængder, kommer du især til at arbejde med: 

  • Rapportering og data
  • Analysere flows, kampagner, app/web performance på minetilbud ved hjælp af PowerBI, Google Analytics, data dashboards fra diverse tools. 
  • Konkurrentanalyser, produktanalyser og kundeanalyser
  • Bistå med præsentationer internt og eksternt 

For at få succes i jobbet kræver det, at du har en høj grad af selvstændighed, formår at gribe de bolde der er i luften og er en udpræget teamplayer. Du refererer til Business Analyst Manager og kommer til at arbejde tæt sammen med resten af minetilbud teamet.

Om dig
Det falder dig naturligt at tage ansvar og du er entusiastisk og samarbejdsorienteret i alt, hvad du har med at gøre. Det er vigtigt, at du i dit arbejde formår at komme hele vejen rundt om en opgave og sikrer at den bliver løst og fulgt til dørs. Du er nysgerrig på ny software/værktøjer og nyder at jagte bedre måder at udføre opgaverne på.

Jobbet er for dig, der:  

  • Er superbruger af Excel
  • Har erfaring med Google Analytics og generelt kendskab til de mest almindelige marketing analyse værktøjer
  • Erfaring med Google Data Studio, Microsoft PowerBi, Tableau eller andre BI værktøjer et plus, men ikke et krav
  • Er struktureret og detaljeorienteret, og leverer kvalitet fremfor kvantitet
  • Har et forretningsorienteret mindset og trives med mange samtidige opgaver 
  • Har 1-2 års erfaring fra en lignende stilling fra Digitalt eller Marketing bureau
  • Har en Bachelor eller Master uddannelse med fokus på analyse, data og forretning, alternativt afslutter du din uddannelse til sommer og har haft ovenstående som studiejob i perioden. 

FK Distribution er eksperter
Og vi brænder for det, vi laver. Du vil blive en del af en fremadskuende og entusiastisk virksomhed, der er midt i en rivende udvikling. Hos os er der højt til loftet, og vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer. 

Arbejdsstedet er i Taastrup. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk. 

Interesseret?
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mads Knutzon på tlf. 2685 6407. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. 

FK Distribution formidler både digitale tilbud og fysiske tilbudsaviser til de danske forbrugere. Vi er midt i en rivende udvikling med at transformere os fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret medierådgiver. Vi er i gang med at skabe den ultimative digitale portal og markedsplads med aktuelle og målrettede tilbud til forbrugeren. Vi står blandt andet bag NejTak+ og minetilbud. FK Distribution er et datterselskab til North Media A/S.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.