Digital Marketing Konsulent
Har du indgående hands-on erfaring med online annoncering og sociale medier, samt flair for at omsætte statistik og data til beslutninger, der resulterer i nye B2B kunder og øget omsætning?
Så er det måske dig, vi er på udkig efter på LINAK, hvor vi øger fokus på digitale aktiviteter, der ses på bundlinjen, og derfor søger en Digital Marketing Consultant.
Du kommer til at være ansvarlig for at gøre potentielle kunder opmærksomme på og interesserede i vores løsninger via online annoncering og sociale medier. For at levere den bedst mulige kundeoplevelse skal de enkelte digitale kanaler spille sammen og understøtte hele kunderejsen. Du vil derfor naturligt have en tæt dialog med dine kolleger både i og udenfor Marketing – også på tværs af landegrænser.
Primære arbejdsopgaver:
- Online annoncering (opsætning, monitorering og optimering)
- Primært via Google Ads (inkl. YouTube), Facebook og LinkedIn
- Sociale medier (opsætning, monitorering og optimering)
- Supportere organisationen med datadrevne indsigter og best practice
- Afrapportering af de digitale aktiviteter og udregning af ROAS
OBS. Indhold (tekst, billeder/grafik, video, etc.) leveres af dine marketing kolleger.
Du har:
- Arbejdet med online annoncering på et avanceret niveau
- Erfaring med sociale medier
- Erfaring med kampagnesporing, samt opfølgning på og afrapportering af resultater
- En struktureret og datadrevet tilgang til marketing
- Både analytiske og projektleder kompetencer
Som Digital Marketing Consultant bliver du en del af Corporate Online teamet, der består af 5 kompetente medarbejdere, som til dagligt arbejder med digital marketing, samt udvikling og programmering af websites. Teamet er en del af Marketingafdelingen på i alt 16 personer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Corporate Online, Troels Bruun på tel. 73151373.
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg