Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Digital (ninja) projektleder

EFTERLYSNING ??

Vi har susende travlt og søger en digital projektleder Ninja. Vi ved det godt. Vi drømmer om noget ret vildt. En digital projektleder, en schweizerkniv, der har fingeren på pulsen, kommerciel forståelse, kan drible med en bred portefølje af projekter og har værktøjskassen fyldt med skarpslebne værktøjer. Men vi ved, du findes.

 

DE PRIMÆRE OPGAVER (og 117 andre ting)

  • Varetage kommercielle interesser – lige fra tekniske projekter og kampagner på tværs af platforme til at drive testfaser og kvalitetscheck.
  • Have løbende dialog med vores kunder. Du får ansvar for en række kunder, hvor vi er deres outsourced marketing-afdeling.
  • Varetage hands-on projektstyring og drible kundernes projekter i mål fra idé til virkelighed.
  • Administrere, prioritere og kvalitetssikre ift. kundebudgetter, interne ressourcer og deadlines.

 

 

VI DRØMMER OM (og forventer det faktisk)

  • Du har en relevant kommerciel uddannelse og minimum 4-5 års erfaring fra bureau (eller anden relevant arbejdsplads) og gerne erfaring med digital projektledelse og koordinering. Med andre ord: Du skal have din digitale og projektstyrende værktøjskasse i orden.
  • Du er kreativt stærk og har en god konceptuel forståelse og holder dig opdateret, når det kommer til at finde, fange og formidle nye digitale tendenser.
  • Du har en grundlæggende viden inden for E-commerce, web samt B2C- og B2B-marketing med fokus på den gode brugeroplevelse.
  • Du er en god kommunikatør i skrift og tale, både når det gælder udarbejdelse af content til kampagner og formidling af komplekse emner. Du kan oversætte data og insights til værdiskabende viden på en troværdig måde.
  • Du er analytisk og struktureret i din tilgang og kan holde fødderne på jorden og hovedet koldt i en hverdag, hvor tingene kan gå stærkt og der er korte deadlines – og så er du en ansvarlig afslutter af dine projekter.
  • Du er udadvendt og har en naturlig lyst til at formidle dine erfaringer. Du er en kompetent, faglig og engageret kollega og samarbejdspartner. Og så motiveres du af at arbejde sammen med andre, er positiv, spreder god energi, har humor og møderne kunderne med overskud.

 

DET ER EN FORDEL

  • Du er vant til at arbejde i WordPress og Klaviyo
  • Du har erfaring med Hubspot og Adobe-pakken (til husbehov)
  • Du har forståelse for UX-design og brugeroplevelser
  • Du er en mega-ninja-haj-til-at-knække-digitale-opgaver og projektlede

VI ER KLAR PARAT:

Vi har et innovativt, agilt og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel, fleksibilitet og den enkeltes mening højt. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til sjov – også selvom vi har travlt. Du får en varieret hverdag med vidt forskellige kunder, opgaver og et stort ansvar i tæt samarbejde med vores kreative direktør. Teamet består desuden af projektledere, grafikere, AD’ere og Content Makers.

 

Vi værdsætter socialt engagement, da alle er en del af udformningen af den gode virksomhedskultur. Du får en arbejdsplads, hvor udfordringer og ansvar følges ad, og hvor der er plads til, at du kan vokse i din rolle. Du får mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver og kan som hovedansvarlig for en række vigtige kunder se frem til et stort ansvar og medindflydelse.

 

Jobbet er en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer.

  

ER DET DIG… VI LEDER EFTER?

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kreativ direktør, Merete Due Paarup på tlf.: 3060 1001 eller på mail mdp@imageconsult.dk.

Læs mere om os på Imageconsult.dk

Send din ansøgning og dit CV i en samlet PDF til os på e-mail: adp@imageconsult.dk

Vi kalder løbende til samtale, som finder sted i ugerne primo/medio april med ansættelse fra 1. maj – eller snarest derefter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.