Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Digital Project Manager / intern forretningskonsulent til IT projektledelse

Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale services til bilbranchen?

Interdan Bil A/S er en af Nordens største og mest succesfulde bilimportører. Vi udvider nu vores digitale afdeling og søger derfor en Digital Project Manager, der ønsker at være en del af en spændende innovationsrejse ind i fremtiden. Din arbejdsplads vil være blandt engagerede kollegaer i et åbent kontormiljø i Tuborg Havn, hvor vi holder til sammen med vores marketing afdeling.

Jobbet
Til vores afdeling Digital Innovation søger vi en projektleder med teknisk forståelse og interesse, som samtidig er vildt nysgerrig på digital innovation. Som Digital Project Manager vil du komme til at referere til vores Digital Director, og du vil i det daglige indgå i tæt samarbejde med dine kolleger i Digital Innovation samt resten af udviklingsteamet, som befinder sig offshore.

Din primære funktion vil være at agere som intern forretningskonsulent, der hjælper forretningen med at ”oversætte” forretningskrav til brugbare tekniske løsninger. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at tage forretningsejerne ”i hånden” og guide dem gennem processen fra start til slut.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
 

  • Drøftelse af løsning og løsningsmuligheder fra både forretningsmæssig og teknisk vinkel med interne kunder
  • Udarbejdelse af løsningsbeskrivelser sammen med dine kollegaer i Digital Innovation
  • Projektledelse af agile offshore udviklingsteams
  • Planlægning af sprints i samarbejde med teamet
  • Sikre dokumentation og overblik over igangværende projekter
  • Sikre vidensdeling og løbende feedback til teamet

Din profil
Vi forestiller os, at du har et par års dokumenteret digital erhvervserfaring fra Digital Bureau/Konsulenthus eller lignende samt en relevant uddannelse inden for fx digital udvikling eller kommunikation. Da vi gerne vil bidrage til at videreudvikle dine kompetencer, behøver du ikke have mange års erfaring med projektledelse, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring relateret til digital udvikling.

Vigtigst af alt er, at vores nye medarbejder har den rette personlighed og tilgang til arbejdsopgaverne. Vi søger derfor dig, som har et højt drive, arbejder ekstremt struktureret og har en hands-on tilgang til opgaverne. Det falder dig naturligt at tage stort ansvar, og du er i stand til at arbejde selvstændigt samt drive og styre dine mange opgaver og projekter i mål til tiden uden at miste overblikket eller gå på kompromis med kvaliteten. Du trives i rollen som inspirerende facilitator og er ikke bange for hverken at udfordre eller at blive udfordret.

Derudover forventer vi, at du:
  • Forstår nødvendigheden af strukturerede arbejdsgange og dokumentation
  • Drives af at optimere kundeoplevelsen, føler stolthed over de løsninger, du er med til at levere, og altid har et øje for, hvordan slutkunden vil blive påvirket af dine projekter
  • Er resultatorienteret og en stærk kommunikator
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har god teknisk forståelse og kan drøfte tekniske problemer med vores arkitekter og udviklere samt forstår typiske afhængigheder og risici inden for softwareudvikling
Det vil være et ekstra plus, hvis du kan sige ja til et eller flere af følgende punkter:
  • Du har erfaring med projektledelse af Near eller Offshore udviklingsteams
  • Du har en certificering i SCRUM
  • Du har arbejdet med Jira og Confluence

Vi tilbyder
Interdan Bil A/S tilbyder en fuldtidsstilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling inden for digital projektledelse. Det digitale område er højt prioriteret og har stort fokus og opbakning fra ledelsen, der er kendetegnet ved at tage hurtige beslutninger og handle uden tøven, så der er virkelig gode muligheder for at få tingene til at ske.

Hos os får du dygtige, engagerede og uformelle kolleger og et godt arbejdsmiljø. Derudover tilbyder vi en samlet lønpakke med blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, populær kantineordning og andre attraktive medarbejdergoder. For den rette medarbejder er der gode karrieremuligheder i en succesfuld og dynamisk virksomhed i vækst, som er kendetegnet ved succes, ambitioner og en stærk kultur, hvor der er kort vej fra tanke til handling.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Digital Officer Anders Larsen på mobil 53700533. Vi beder dig sende din ansøgning og CV snarest muligt via linket, da vi indkalder løbende til samtaler.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.