Digitaliserings- og It-chef

Esbjerg Kommune ønsker at være et erhvervsmæssigt og kulturelt centrum, hvor det i den grad er attraktivt at leve og arbejde. Esbjerg Kommune har derfor et stærkt fokus på at levere moderne og effektiv service for at kunne fastholde og tiltrække borgere og arbejdspladser.

En nøgleposition i kommunen
Som Digitaliserings- og It-chef får du en nøgleposition i realiseringen af Esbjerg Kommunes vision om at være Danmarks nye vækstcenter. Digitalisering og velfærdsteknologi er et af Esbjerg Kommunes strategiske indsatsområder. Derfor er det en væsentlig ambition at understøtte udvikling af de digitale kompetencer for borgere, virksomheder og medarbejdere i Esbjerg Kommune, så de bliver de bedste og de mest trygge brugere, der udnytter de digitale muligheder effektivt og innovativt. En af dine væsentligste opgaver i denne sammenhæng bliver at inspirere og understøtte direktørområderne i at lykkes endnu bedre med deres kerneopgaver og dermed kvalificere den fortsatte udvikling i hele kommunen til gavn for kommunens borgere.

Du bliver chef for en velfungerende afdeling med dygtige og engagerede ledere og medarbejdere, der brænder for at udvikle kommunen. Du bliver ligeledes en del af Esbjerg Kommunes tværgående It-strategigruppe, der arbejder for at skabe sammenhæng og understøtte udviklingen af digitalisering og it på tværs i kommunen. Brugervenligheden er i fokus kombineret med muligheden for at opnå vedvarende effektiviseringsgevinster.

Relationer i centrum
Er du den rigtige person, er der tale om en unik platform for at skabe og påvirke udvikling og fremdrift på digitaliserings- og it-området i en stor kommune.

Det bliver afgørende, at du som Digitaliserings- og It-chef formår at opbygge stærke og konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af hele organisationen og løbende formår at motivere din egen organisation til at levere høj faglig kvalitet, effektivitet og unik service. Stærke relationelle og netværkende kompetencer er således en forudsætning for at lykkes i jobbet.

Derudover lægges der vægt på, at du har erfaring fra en offentlig organisation, ledelseserfaring og et bredt kendskab til opgaverne i stillingen samt stærke kommunikative kompetencer.

Se mere om stillingen og Esbjerg Kommune i denne video: Digitaliserings- og It-chef

Interesseret?
Læs mere om stillingen og ansættelsesproceduren i det uddybende notat, som du kan hente her og tilhørende bilag, som du kan hente her.

Du er velkommen til at kontakte Mercuri Urval, Evald Eriksen på telefon 4057 8708 eller Katharina Jespersen på telefon 5151 5215 for en fortrolig dialog om vilkår og muligheder i jobbet. Du kan også kontakte Esbjerg Kommune, Personale- og udviklingschef Birgitte Stenderup på telefon 2441 4022.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.

Referencenummer: DK-04318. Ansøgningsfristen udløber den 26. februar 2018, kl. 10.00.



Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Digitaliserings- og It-chef til Esbjerg Kommune

Esbjerg kommune

Esbjerg Kommune ønsker at være et erhvervsmæssigt og kulturelt centrum, hvor det i den grad er attraktivt at leve og arbejde. Esbjerg Kommune har derfor et stærkt fokus på at levere moderne og effektiv service for at kunne fastholde og tiltrække bor...