Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DIKU søger en erhvervs- og innovationskonsulent

Vil du arbejde med innovation og erhvervssamarbejde i fronten af den digitale forskning og udvikling på landets største uddannelsesinstitution?

Så er jobbet som konsulent i teamet for Erhverv og Innovation på Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) måske noget for dig.

Vores aktiviteter inden for innovation og erhvervssamarbejde er i vækst, og vi udvider derfor instituttets team for Erhverv og Innovation med en ny medarbejder. Teamet består af en teamleder, to fuldtidsansatte og en student. Du vil blive en del af DIKUs administration. Stillingen er med tiltrædelse 1. april 2020 eller hurtigst muligt derefter.

DIKU uddanner nogle af landets mest efterspurgte kandidater og forsker på eliteplan i digitale løsninger, der er behov for i samfundet. Instituttets aktiviteter indebærer et løbende samspil med mange forskellige aktører i omverdenen, herunder de nye erhvervsklynger, virksomheder, offentlige myndigheder og andre forskningsmiljøer. Dette samspil udgør en vigtig styrke i forbindelse med udvidelse af instituttets aktiviteter og i forbindelse med muligheden for at levere både samfundsrelevant forskning, uddannelse og innovation.

Opgaver

Du vil indgå i teamet Erhverv og Innovation, og arbejde i grænsefeltet mellem instituttets forskere, studerende, stabsfunktioner og samarbejdspartnere bl.a. gennem initiativer som DIKU Business Club, SCIENCE AI Center og nationale erhvervsklynger. Opgaverne vil primært være på den nationale agenda, men teamet arbejder også med at skabe internationalt samarbejde bl.a. gennem EU, Digital Europe Programmet og internationale netværk og partnerskaber.

Dine arbejdsopgaver vil udvikle sig i takt med teamets udvikling og kan bl.a. inkludere:

  • Kontakt til én eller flere klynger inden for bl.a. spil/film/animation (VisionDenmark), digitale teknologier (DigitalLead), energi (Energy Cluster Denmark), fintech (Copenhagen Fintech) og sundhed (Life Science Cluster). Du vil skulle sætte dig ind i branchernes udfordringer, skabe netværk og omsætte det til innovation og muligheder for KU’s forsknings- og uddannelsesområder.
  • Planlægning, afholdelse og facilitering af møder, netværksevents og konferencer med forskere og virksomheder. Du vil samarbejde med forskellige typer af organisationer og interessenter.
  • Matche forskere med virksomheder og samarbejdspartnere for at etablere og administrere samarbejder og projekter bl.a. inden for kunstig intelligens i initiativet AI Denmark.
  • Vedligeholde og opbygge relationer i instituttets brede netværk, herunder medlemsvirksomhederne i DIKU Business Club, og anvende instituttets CRM-system til at vedligeholde kontakterne.
  • Bidrage til at identificere dagsordener, muligheder og udfordringer i samfundet, hvor it og datalogi kan gøre en forskel og omsætte det til innovation og muligheder for instituttets forskere og studerende
  • Bidrage til at skabe synlighed for DIKU i forhold til erhvervslivet, bl.a. i samarbejde med DIKU’s kommunikationsafdeling og andre enheder på KU.
  • Administration og drift i forbindelse med projekter og aktiviteter. Du vil også få mulighed for at bistå andre af instituttets teams med relevante opgaver.
Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har en relevant akademisk baggrund, fx cand.merc, cand.scient pol, cand.it, cand.mag eller lignende gerne med fokus på it, business, kommunikation eller innovation.
  • Du har mod på at lære eller har nogle års erfaring fra fx en erhvervsafdeling på et universitet, en innovationsafdeling i en virksomhed eller en erhvervsorganisation.
  • Du har en god forståelse af mulighederne i datalogi og digitale teknologier.
  • Du har stærke relationelle kompetencer og kan opbygge netværk internt på DIKU og KU såvel som eksternt til virksomheder og organisationer.
  • Du har erfaring med afholdelse af events og skabe netværk eller ønsker at lære det, og kan arbejde med det fra idé og strategi til den praktiske afholdelse.
  • Du har erfaring med projektledelse eller ønske at lære det.
  • Du er præcis og korrekt i din skriftlige kommunikation på dansk som på engelsk.
  • Du har gerne erfaring med CRM-systemer
  • Du arbejder struktureret, målrettet og analytisk, og du kan genkende dig selv i ord som netværksskabende, lyttende og serviceorienteret. Du er en person, der gerne sætter skibe i søen og samtidig evner at få dem sikkert i land.
Vi tilbyder

  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job på et institut, der er vokset markant de seneste år.
  • Et job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne, hvor opgaverne løses i samarbejde og med vægt på gensidig respekt for hinandens kompetencer.
  • En bred kontaktflade internt og eksternt.
  • Engagerede kolleger, der lægger vægt på holdspil og høj faglighed i arbejdet, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone. Du vil være en del af en administration bestående af fem teams, der arbejder tæt sammen på tværs.
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på gensidig fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelsen og arbejdstiden. Der er mulighed for hjemmearbejdsplads.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, herunder Københavns Universitets efteruddannelse.
Løn- og ansættelsesforhold

Du ansættes som enten fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i Staten. Din indplacering vil afhænge af dine kvalifkationer og erfaringer inden for feltet, og stillingsindholdet vil blive tilpasset herefter.

Du har desuden mulighed for at forhandle om tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er en 2-årig tidsbegrænset fuldtidsstilling med intention om forlængelse. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid. Tiltrædelse 1. april 2021 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til teamleder Anders Pall Skött, tlf. +45 23 81 08 86 mail anders.pall@di.ku.dk. Læs mere om DIKU på www.diku.dk

Ansøgning mv.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse via Jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN”), så vi har den i hænde senest den 24. februar 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 9.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.