Direktør

Har du hjerte, viden om og interesse for at sikre kompetencegivende uddannelse i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Stevns, Næstved og Faxe kommune? Kan du sikre retning, skabe følgeskab for dine visioner og skabe tætte samarbejdsrelationer både internt og eksternt? Så er du måske den kommende direktør for VUC Storstrøm.

VUC Storstrøms nuværende direktør har bestridt positionen siden skolens opstart i 2007 og har valgt at gå på pension i sommeren 2018. Derfor søger skolen pr. 1. august 2018 en direktør til at fortsætte den solide udvikling og tegne skolens retning fremover.

VUC Storstrøm tilbyder unge og voksne almene, kompetencegivende og studieforberedende fag fra grundskoleniveau til højeste gymnasiale niveau. Undervisningen har til formål at forbedre kursisternes almene kundskaber og færdigheder med henblik på:

  • at give forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund
  • at forstå og påvirke egen livssituation
  • at give forudsætninger for videregående uddannelse
  • at matche kravene på arbejdsmarkedet.

Skolens hovedkontor er beliggende i Nykøbing Falster, og skolen har afdelinger i Faxe, Næstved, Vordingborg og Nakskov samt et undervisningssted i Maribo.

Som direktør har du som øverste ansvarlig det overordnede ansvar for den faglige, pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af VUC Storstrøm. Du refererer til bestyrelsen med bestyrelsesformanden som primær kontakt og har ansvaret for  bestyrelsesbetjeningen. Du har ligeledes ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet og den overordnede strategi- og politikformulering.

Du skal formå at skabe og vedligeholde de væsentlige lokale netværk til erhvervslivet og de kommunale samarbejdspartnere, ligesom du skal sikre politisk opbakning i skolens lokalområder, placere VUC Storstrøm på den uddannelsespolitiske arena samt udvikle et tæt samarbejde med virksomhederne.

Faglige kvalifikationer
Det er væsentligt at den kommende direktør:

  • Er dygtig til og erfaren i at skabe og vedligeholde netværk både kommunalt og i erhvervslivet.
  • Har viden om og kendskab til uddannelsessektoren og VUC Storstrøms elev- og kursistmålgruppe.
  • Har flere års erfaring med ledelse af ledere på tværs af lokationer samt erfaring med institutionsledelse.
  • Har virksomhedsforståelse samt indsigt i det kommunale system og viden om de kommunale processer på politisk niveau.
  • Har relevant videregående uddannelse samt lederuddannelse.

Personlige kompetencer
Du kan skabe retning, oversætte og skabe følgeskab i organisationen. Derudover:

  • Er du netværksskabende – kan skabe relationer og resultater ud af disse i lokalområdet.
  • Er du nysgerrig på organisationens stemmer, er synlig i organisationen og er omhyggelig med at inddrage medarbejderne i de relevante processer og fora.
  • Er du tydelig, troværdig og opfølgende.
  • Er du visionær og kan se muligheder i et foranderligt uddannelseslandskab.
  • Kan du eksekvere professionelt på baggrund af analyser og vilkår.
  • Kan du begå dig og navigere i et krydsfelt af mange interessenter.
  • Har du økonomisk og ressourcemæssig forståelse.

Læs mere om VUC Storstrøm på www.vucstor.dk og mere om stillingen i den uddybende job- og kravprofil her og i videoannoncen her.

Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer deres interesse i stillingen, er velkomne til at kontakte Mercuri Urval ved konsulenterne Mie Heinfelt på telefon 2179 6509  eller Jakob Westh på telefon 6089 6436. Desuden kan bestyrelsesformand Per Skovgaard Andersen kontaktes på telefon 4025 0218

Ansøgning og CV uploades via Mercuri Urval (referencenummer DK-04944) senest den 25. april 2018 kl. 10.00. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2018.

Der afholdes samtaler den 18. og 25. maj 2018. Mellem samtalerne gennemføres test, interview og referencetagning af Mercuri Urval.

Vedrørende løn- og ansættelsesvilkår henvises til job- og kravprofilen.

 

 



Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Direktør til Byudvikling i Høje Taastrup C

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup
En ny bydel med 3.000 nye beboere og 4.000 nye arbejdspladser det er målet for Høje Taastrup C-projektet. Kan du få det til at ske, er du måske vores nye direktør! Høje Taastrup C er en helt ny bydel, der kommer til at ligge i hjertet af Høje-Taastr...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:15. maj 2018