Direktør

Visionær direktør til en af landets største og mest ambitiøse destinationsselskaber

Vil du som direktør være med til at gøre Destination Nord til en af de mest attraktive og førende destinationer i Danmark?

Som direktør skal du stå i spidsen for opbygningen af en ny, stærk og visionær organisation og forene destinationens mangfoldige og unikke turistattraktioner; lige fra storby- og kulturturismen i Aalborg til de smukke og historiske slotte i Brønderslev, det idylliske og naturrige ø-liv på Læsø og ferieparadiset i Skagen.

Du får muligheden for at sætte dagsordenen for fremtidens destinationsudvikling og turismeerhverv både i det nære og lokale, men i særdeleshed også på den nationale og internationale scene.

Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn og Læsø kommuner er gået sammen om at etablere et destinationsselskab, der skal danne rammen om en fælles destinationsindsats og varetage destinationsudviklingen og turistserviceopgaven for Nordøstkystaksen. Destination Nord skal i tæt samarbejde med dedikerede og dygtige lokale aktører formå at udnytte destinationens mangfoldighed og styrkepositioner, således at der skabes vækst, øget synergi og værdi på tværs af hele destinationen.

En samlende strateg der kan navigere sikkert i et politisk miljø
Som direktør er du ledelsesmæssigt velfunderet og har erfaring med branchen. Du har stærke strategiske kompetencer, sublime samarbejdsevner og kan skabe følgeskab og ejerskab både i og uden for organisationen.

Læs mere om Destination Nord og stillingen i denne job- og personprofil og se video om stillingen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner i Genitor, Tina Overgaard, på telefon 3141 0582.

Ansøgningsfristen er den 4. juni 2020.
Stillingen søges via knappen "Send ansøgning".


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.