Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Direktør til Danmarks 4-største Idrætsklub!

Hartmanns A/S søger for Hellerup Idræts Klub

Hellerup Idræts Klub
Hellerup Idræts Klub (HIK) er med sine 3.500 medlemmer Danmarks 4-største idrætsklub. Klubben dækker tennis, håndbold og fodbold og råder over – eller har adgang til - over 10 indendørs og 17 udendørs tennisbaner, to kunstgræsbaner og en græsbane til fodbold - plus banerne på Gentofte Sportspark - samt to håndboldhaller.
 
Jobbet
Med reference til klubbens bestyrelse vil du få det overordnede ansvar for driften af Hellerup Idræts Klub, herunder anlæg og baner. Organisationen består på den ene side af de sportslige afdelinger, som har deres egne ledelsesstrukturer og daglige virke, og på den anden side en driftsorganisation, hvor din hovedopgave som direktør vil ligge. Dette område er igen opdelt i funktioner for marketing, økonomi, personale, IT og anlæg/baner. Den daglige organisation for driftsområdet består af 6-8 ansatte.
 
Dit ansvar omfatter bl.a.:

  • Løbende budgetlægning og afrapportering til bestyrelsen, herunder overordnet ansvar for HIK’s samlede økonomi omfattende bogholderi, momsafregning, lønudbetaling, afregninger og udbetalinger m.v. samt medlems- og bookingsystemer.
  • Alle forhold omkring drift, vedligeholdelse og udvikling af HIK’s tennisanlæg og fodboldbaner, herunder aftaler med leverandører, håndværkere m.v.
  • Samarbejde med HIK´s afdelinger (tennis, fodbold og håndbold) og støtte til afdelingerne mht. budgetlægning, budgetopfølgning, indkøb, sponsoraftaler, børneattester m.v. Du har herunder ansvar for den overordnede budgetkontrol og skal forud for iværksættelse godkende væsentlige budgetoverskridelser.
  • Den daglige ledelse og udvikling af ansatte i HIK (kontor-, hal- og banepersonale).
  • Forhold til Gentofte Kommune herunder HIK´s selvforvaltningsaftale mht. hal og kommune-ejede baner samt rapportering med henblik på tilskud m.v.
  • Samarbejde med Gentofte Sportspark og eksterne brugere af HIK anlæg.
  • Samarbejde med og støtte til HIK restauratør
  • Den fortsatte udvikling af HIK’s hjemmeside, facebook profil, medlemskommunikation og de valgte medlems-, booking- og bogføringssystemer.
  • Ansvar for HIK’s arbejdsmiljøledelse.
  • Sekretær for HIK’s bestyrelse.
 
Din faglige profil
Vi forventer, at du har en akademisk baggrund med ledelseserfaring og solid regnskabsmæssig indsigt. Samtidig er det vigtigt, at du har erfaring med foreningsarbejde, f.eks. som frivillig eller leder af frivillige i et idrætsmiljø eller lign. Vi forventer ligeledes, at du besidder solide IT-kompetencer, og endelig vil din tekniske/håndværksmæssige snilde være en stor fordel.
 
Dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer
Du skal kunne arbejde selvstændigt, udvise initiativ og selv fornemme, hvad der presser sig på for, at de daglige opgaver understøtter klubbens ambition om et flot og velfungerende anlæg. Du skal være hjælpsom og kunne motivere medarbejdere og frivillige til at gøre en indsats for klubben.
 
Som HIK’s nye Direktør besidder du ydermere følgende egenskaber:
  • Stærk integritet
  • Tillidsskabende/troværdig
  • Fremsynet med et godt overblik
  • Robust – kan tåle kritik
  • Politisk forståelse/tæft
  • Motiverer og skaber engagement
  • Følger op og sikrer driften
  • Diplomatisk og kommunikativt stærk
 
Vi tilbyder
Vi tilbyder et godt og positivt arbejdsklima, hvor hver tager vare på sit ansvar, men alle er klar til at give en hånd, når behovet opstår.
 
Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, der tager højde for, at tilstedeværelse kan være krævet ved arrangementer på anlægget. Det er en fordel at du bor i nærheden af klubben. Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse gerne pr. 1. maj 2018.
 
Interesseret?
Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

For yderligere information kan du kontakte Senior Business Consultant Mette Landau på mobil: 4121 1323 eller på mette.landau@hartmanns.dk. Dog ikke mellem 12. og 21. februar.
 
Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.


Yderligere information:
Type: Fuldtid
Region: Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Jobnummer R1000598

Ansøgningsfrist 26-02-2018 

Kontakt: 
Mette Landau eller ring +45 4121 1323


Image and video hosting by TinyPic

Hellerup Idræts Klub beliggende på Hartmannsvej i Hellerup er med 3500 medlemmer en af Danmarks største idrætsklubber. Klubben dækker Tennis, Håndbold og Fodbold. Til Tennis rådes over 10 indendørs tennisbaner og 17 udendørs tennisbaner, herunder 4 baner i Hellerup Havn. Fodbold benytter primært anlægget på Bregnegårdsvej, hvor man råder over to kunstgræsbaner og en græsbane. Desuden anvendes banerne på Gentofte Sportspark. Håndbold benytter primært Maglegårdshallen på Bregnegårdsvej samt hallen i Gentofte Sportspark. Anlægget på Hartmannsvej ejes af Hellerup Idræts Klub, mens tennisbanerne i Hellerup Havn og på Bregnegårdsvej passes af klubben for Gentofte Kommune. Det samme er tilfældet med fodboldbanerne på Bregnegårdavej. Maglegårdshallen drives for nærværende for Gentofte Kommune på en driftskontrakt.


 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her