Selvkørende og erfaren disponent til SiloTrans A/S
Om arbejdet
SiloTrans A/S søger i vores kørselafdeling, en ny disponent som kan varetage rollen ud fra en selvkørende og proaktiv tilgang. Sammen med to erfarne kollegaer bliver du ansvarlig for den daglige disponering af tanktransporter i Danmark. Vores primære arbejdsområde er pulverkørsel inden for en bred vifte af industrier og kunder.
Hverdagen er meget dynamisk og kan i perioder både forekomme hektisk og stille. Bl.a. arbejdes der med flere stramme deadlines i løbet af selve dagen. Yderligere vil man indgå i en vagtordning ude for kontorets åbningstid.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
1. Daglig disponering og kørselplanlægning
2. Oprettelse af kørselsordrer
3. Telefonisk kontakt med kunder, chauffører og vognmænd
4. Opfølgning med kunder vedr. kvalitet og leverancer
Dine kvalifikationer
Din baggrund ind til jobbet er som udgangspunkt irrelevant. Det vigtigste er, at du tidligere har erfaring som disponent, og det vil ses som en fordel, hvis du tidligere har været disponent inden for tanktransport.
Du trives i at arbejde med it-systemer, og har en naturlig flair for at kunne begå dig inden for forskellige systemer.
Du skal have styr på geografien, og have et skarpt blik for optimering. Ligeledes skal du være løsningsorienteret og opsøgende i dit arbejde.
Praktiske oplysninger
Du tilbydes en fuldtidsstilling, gode personaleforhold, løn efter kvalifikationer samt et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
Vi afholder interviews løbende - så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Tiltrædelse snarest, men vi venter gerne på den rette.
Send ansøgning til: jsm@silotrans.dk
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk