Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Disponent til vores kontor i Padborg

DTK A/S oplever stor vækst og har nu behov for endnu en dygtig disponent til vores speditionsafdeling i Padborg.

Har du viljen og kompetencerne til at være en del af et succesfuldt team af engagerede og anerkendte profiler i transportbranchen, kan det være dig vi leder efter.

Dine hovedopgaver bliver:

  • Disponering af godstransporter mellem Danmark og Midt-/Sydeuropa
  • Prisafgivning
  • Kontakt med kunder, vognmænd, chauffører, leverandører og samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring og driftsoptimering

Vi tilbyder et udfordrende arbejde i en særdeles dynamisk afdeling. Vores dagligdag er præget af fokus på kunder, udvikling, vækst og gode resultater.

Succeskriterierne i arbejdet vil i høj grad afhænge af din evne til at skabe og opretholde relationer, agere proaktivt og være ansvarsbevidst. God forretnings- og brancheforståelse er særdeles vigtig.

Vi forventer at du har disponeringserfaring og vægter desuden følgende kvalifikationer:

  • Handlekraftig og struktureret
  • God geografisk forståelse, gerne på både Skandinavien og Sydeuropa
  • Erfaren IT-bruger
  • Evner at have flere bolde i luften på én gang
  • Forstår at god forretning er en tillidssag
  • Forstår vigtigheden af kvalitet i alle aspekter af transportkæden
  • Gode sprogegenskaber på tysk og engelsk, i skrift og tale

Ansøgning og kontakt
Skriftlig ansøgning med dertilhørende CV og referencer sendes til sso@dtk.dk – mrk.” Disponent”.

Du er velkommen til at rette spørgsmål om stillingen til Steen Sørensen på tlf. 20 43 79 25. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og regner med at kunne besætte stillingen senest den 1. april 2018.

Bliv en del af det succesfulde og hurtigt voksende Dansk Transport Kompagni
Vi er en innovativ transport- og logistikvirksomhed i Danmark med både handlekraft og retning. Du bliver en del af en international og entreprenant koncern, som drives frem af viljen til vækst og modet til forandringer. Dagligdagen er præget af et fokus på bæredygtig vækst, kontinuerlig udvikling og gode resultater.

Se mere på vores ansøgersite: https://dtk.brandero.com


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her