Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Distriktsleder med ledelseserfaring søges til hjemmeplejen i Hvidovre kommune

Vi opruster og udbygger ledelsesindsatsen lokalt i vores 3 distrikter og søger derfor dig, som kan medvirke til at opbygge et stærkt fundament for ledelse i distrikt nord.

Igennem de sidste 12 måneder er tilstrømningen af borgere til den kommunale del af hjemmeplejen i kommunen øget og antallet af medarbejdere derfor stigende. Det kalder på mere ledelse og da vi samtidig ønsker at skabe ”den mest attraktive arbejdsplads” søger vi en leder med erfaring for at etablere en stærk og sund kultur hvor trivslen, fagligheden og fællesskabsfølelsen lever.

Du har som en naturlig del af dit leder-DNA en stærk præference for at kommunikere, skabe og etablere forandringer på tværs af faglighed, forskelligheder og gammel historie. Du kan i kraft af din integritet, dit gode humør og din evne til at skabe struktur og form på en travl hverdag i hjemmeplejen, skabe et miljø hvor både den faglige udvikling, og det kollegiale og sociale prioriteres, som en vigtig forudsætning for trivslen og udviklingen i fællesskabet.

Du får stor indflydelse på hvordan ledelsesansvaret, opgaverne og funktionsområderne skal fordeles og administreres i det daglige, således at du og den anden distriktsleder tilsammen kan udgøre et stærkt makkerpar om ledelsen af matriklen og de ca. 60 medarbejdere ialt.

Du kommer til en arbejdsplads i forandring og til en kommune med stærke visioner for den fremtidige udvikling på ældre og sundhedsområdet. Ambitionerne er mange og mulighederne store for indflydelse på tværs af en spændende og progressiv organisation. Du bliver del af en stræbsom ledelseskultur hvor både arbejdet med visioner og kompetencer de fremtidige komplekse udfordringer, og den nære hverdag her og nu præger samarbejdet.

Du har:

  • En sundhedsfaglig baggrund som enten Sygeplejerske eller Social og Sundhedsassistent med dansk autorisation
  • Ledelseserfaring gerne fra hjemmeplejen og gerne suppleret med relevant lederuddannelse

Du tilbydes:

  • Et åbent, uhøjtideligt og moderne ledelsesmiljø med frihed under ansvar
  • Mulighed for at præge udviklingen sundhedsfagligt og ledelsesmæssigt i en progressiv og forandringsparat kommune
  • En nyetableret stilling med store perspektiver du selv er med til at forme og skabe

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning! Og, du er mere end velkommen til at kontakte Anders Krauch rekrutteringskonsulent på opgaven såfremt du har spørgsmål til stillingen på tlf. 2196 8060. Vi planlægger afholdelse af samtaler i uge 38. Imellem de to runder indgår en persontest og en case. Løn forhandles efter principperne for ny løn.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.