Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Distriktsleder til Hjemmeplejens distrikt Vaserne

Om jobbet

Vi tilbyder nu en spændende stilling som distriktsleder i vores hjemmepleje, hvor relationer og samarbejde på tværs er vigtige nøgleord. Så er du en stærk faglig driftsleder med evner til at skabe følgeskab i en tværfaglig gruppe får du mulighed for at være en del af Center for Hjemmepleje og aktivitetstilbud i Rudersdal kommune.
Du bliver leder af Distrikt Vaserne, og kommer til at indgå i en ledergruppe med 10 andre ledere med reference til centerchefen. Lederne sidder i hver sin enhed, men har et stærkt netværk på tværs af centeret.

Du får ansvar for at sikre høj faglig kvalitet med fokus på faglig, kulturel og organisatorisk udvikling samt en stabil drift i distriktet med fokus på borgerens centrum i hverdagen.
Effektiv vagt- og økonomistyring er en vigtig del af din ledelsesopgave, og vi har gode styringsredskaber samt tæt sparing i ledelsesgruppen og med økonomiområdet herom.

Arbejdet med trivsel, rekruttering, uddannelse og kvalitet er en naturlig del af din ledelse, ligesom du aktivt indgår i samarbejdet med centerets øvrige enheder, visitationen og andre samarbejdspartnere fra Social og sundhed.  

Vores kerneopgave er at yde rehabiliterende personlig pleje, praktisk hjælp samt sundheds- og sygepleje til borgere i eget hjem. En del af vores kerneydelser består af, at hver enkelt medarbejder arbejder aktivt for at forebygge komplikationer opstået på baggrund af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager hos den enkelte borger, men med fortsat stor respekt for den enkelte borgers ønsker for eget liv.

Distrikt Vasernes sundhedsteam består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med erfarne og dygtige planlæggere, der tilrettelægger de daglige besøg hos borgerne ud fra visiterede ydelser efter Serviceloven.

Da distriktet fysisk er placeret i samme lokaler som et af hjemmeplejens andre distrikter, får du naturligt et tæt samarbejde med deres leder, og der er rig mulighed for at samarbejde på tværs af distrikterne om udvikling og daglig drift.

Din profil

Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelor niveau, og kan dokumentere og demonstrere, at du er en erfaren leder, der har opnået synlige resultater. Det vil være en fordel, hvis du har en lederuddannelse med i bagagen.
Du tager ansvar, er effektiv og handlekraftig samt sikrer, at alle bolde kommer i mål med respekt og ydmyghed overfor opgaven. I praksis betyder det, at du sikrer et godt arbejdsmiljø, høj faglig kvalitet og en stabil drift. Du tænker tværfagligt og dit helhedssyn gør, at teamsamarbejdet omkring borgerne fortsat udvikles, så borgerne modtager det bedst mulige tilbud indenfor de givne rammer.

Du fokuserer på, og prioriterer, en anerkendende, synlig og nærværende ledelse som går forrest og viser vejen for dine medarbejdere. Du er stærk til at etablere følgeskab og opbakning til de udviklingstiltag og ændringer, som besluttes. Du har erfaring med - og modet til - at arbejde med ledelse på tværs af enheder. 

Derfor skal du vælge os

Vi sætter en ære i at udvikle os fagligt og organisatorisk til borgernes bedste. Arbejdet med udvikling af en anderledes styring af Hjemmeplejen, forebyggelse af indlæggelser samt sikring af medarbejderkompetencer er i højsæde de kommende år og er indsatsområder, som vi ser frem til, at du bliver en del af.

Vi har et godt og tæt samarbejde med visitationen og øvrige samarbejdspartnere med henblik på, at borgerne rettidigt får tildelt de ydelser, der er behov for. Endvidere deltager vi løbende i udviklingen på ældreområdet, og bidrager aktivt og gerne til relevante projekter i forbindelse med Rudersdal Kommunes sundhedspolitik og andre udviklingstiltag.

Ansættelsesvilkår

Jobbet er på fuld tid og med start 1. november 2020 eller hurtigst derefter.

Ansættelse i Social og sundhed er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Lønniveau: L12 samt eventuel kvalifikationsløn.

Om os
Center for Hjemmepleje og aktivitetstilbud samarbejder tæt med de enkelte borgere, Seniorrådet og andre interessenter for kontinuerligt at udvikle kvalitet og tilbud, så de matcher borgernes behov.

Du møder et fagligt engageret personale, hvor mange kender området og borgerne rigtig godt.
Du kan læse mere om os på https://www.rudersdal.dk/hjemmepleje

Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere informationer.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

Samtaler
Første samtale afholdes mandag den 21. september 2020

2. samtale vil blive afholdt mandag den 28. september 2020

Vi ser frem til at høre fra dig


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.