Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Distriktssygeplejerske til Lokalpsykiatri Djursland

Distriktssygeplejersker til Lokalpsykiatri Djursland
Regionspsykiatrien Randers

Mulighed for at komme til åbent hus
Vi har en ledig stilling som distriktssygeplejerske ved Lokalpsykiatri Djursland, til besættelse 1.4.18. Stillingen er på 37 timer/uge.
Den daglige arbejdsplads er i Rønde, tæt på Aarhus - med gode busforbindelser.
Lokalpsykiatri Djursland udreder og behandler voksne, med psykiatriske lidelser, der er bosiddende i Nord- og Syddjurs kommuner, med et befolkningsunderlag på 80.000 borgere.  Fra 2019 vil der ligeledes være patienter fra Randers og Faurskov kommuner, som vil blive udredt og behandlet af medarbejdere tilknyttet lokalpsykiatri Djursland.
Lokalpsykiatri Djursland er en del af Regionspsykiatrien Randers.
Vi arbejder med at kombinere de gode metoder i distriktstanken med den moderne psykiatris krav om specialisering og behandling i pakkeforløb.
En distriktssygeplejerske skal således kunne etablere og fastholde en behandlingsrelation til svært syge patienter, tilrettelægge behandlingsforløb i et tværfagligt team, koordinere opgaver med sengeafdelingerne og eksterne samarbejdspartnere samt varetage behandling af patienter og psykoedukation af pårørende.
Udover vore lokaler i Rønde har vi satellitkontorer i Grenå og Ebeltoft. Vi foretager også en del hjemmebesøg hos vores dårligste patienter. Arbejdspladsen stiller biler til rådighed.
Teamarbejdet er tværfagligt med subspecialisering indenfor affektive og psykotiske lidelser. Til stillingen foretrækkes ansøgere med erfaring med behandling indenfor det affektive spektrum, men har du erfaring og lyst til at arbejde med udredning og behandling af patienter indenfor det psykotiske spektrum og/eller retspsykiatri, er du også meget velkommen til at søge.
Vi søger sygeplejersker med følgende kvalifikationer:
  • psykiatrisk erfaring og evt. specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
  • gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • personlig robusthed med evne til at bevare overblikket i akutte situationer
  • evner at træffe selvstændige vurderinger og beslutninger
  • kan varetage undervisnings- og vejledningsopgaver indenfor psykiatrisk sygepleje
  • er dynamisk, struktureret og fleksibel
  • er god til dokumentation
  • har erfaring med den elektroniske patientjournal
  • har kørekort
 
Vi kan tilbyde en arbejdsplads som:
  • giver indflydelse på egne arbejdsopgaver og forventer selvstændig arbejdstilrettelæggelse
  • lægger vægt på refleksion over egen praksis
  • har et velfungerende tværfagligt samarbejde
  • har fast planlagt supervision med ekstern supervisor
  • har mentorordning og struktureret introduktionsforløb 
  • giver mulighed for udfordringer i forhold til kvalifikationer
 
Arbejdet foregår i dag tid på hverdage, lokalpsykiatrien er lukket aften, nat og i helligdage. Vi møder kl. 8-15.30 (kl. 15 fredag), med mulighed for at flexe. Funktionen som distriktssygeplejerske har et årligt tillæg på ca. 25.000 kr.
For yderligere information kan du kontakte ledende sygeplejerske Charlotte Persson 7847 5500, distriktssygeplejerske Ulla Østerby 4021 2327 eller distriktssygeplejerske Carina Hansen 2494 0437.
Åbent hus: Har du lyst, er du meget velkommen til at komme og se vores arbejdsplads og høre om arbejdet som distriktssygeplejerske onsdag den 21.02.18 kl. 17-18 i Lokalpsykiatri Djursland, Hovedgaden 61-63, Rønde. Bus nr. 120, 121, 122 & 123 går lige til døren. Tilmelding hos ledende sygeplejerske Charlotte Persson: charpers@rm.dk senest den 20.02.18
 
Ansøgningsfrist torsdag den 22.02.18
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26.02.18 





Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her