Distriktstandlæge, Nuuk, Grønland

Distriktstandlæge til Nuuk

Vi søger en distriktstandlæge til tandplejen i Nuuk med tiltrædelse 1. juni 2018 eller efter aftale. Vi foretrækker fastansættelse, men der er også mulighed for et vikariat.

Tandplejen i Grønland byder på store faglige udfordringer med god brug for indlevelse og fantasi. Der lægges afgørende vægt på det forebyggende arbejde, og børnetandplejen er funderet på en obligatorisk cariesstrategi for børn og unge. Denne er blandt andet baseret på et meget tæt samarbejde med forældre og børn og giver stor frihed til at tilrettelægge det opsøgende arbejde.

Desuden har tandplejen i indeværende år implementeret en kvalitetsstyringsmodel til sikring af arbejdet i hverdagen. Denne model bygger på to overordnede dele. Den ene del er fastlæggelse af retningslinjer og procedurer til sikring af tryghed og ensartethed i hverdagen, og den anden del er kaizen-metoden – et redskab til effektivisering og udvikling af arbejdspladsen.

Du kan læse mere om ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl, hvor du også kan læse om andres oplevelser med at bo i Grønland.

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende regler og overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her:

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem:

http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201804180

Ansøgningsfrist: 26. april 2018.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

KONTAKT

Oplysninger vedrørende alle faglige spørgsmål kan indhentes ved henvendelse til chefdistriktstandlæge Sabina Gabrielsen Eugenius tlf. +299 34 84 84 efter klokken 12.30 dansk tid eller på mail SAEU@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge på tlf. +299 34 42 15 eller på e-mail: GIJO@PEQQIK.GL


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her