Divisionssalgschef - Metalindustrien

KYOCERA UNIMERCO producerer og sælger skærende værktøjer, måleværktøjer og værktøjer til befæstelse. Kvalitetsprodukter og rådgivning optimerer kundernes produktion og reducerer dermed deres omkostninger. Der er ca. 700 medarbejdere i Europa og USA, som arbejder som ét godt hold med plads til individualister. Dygtige, interesserede, ansvarlige og humørfyldte medarbejdere er det vigtigste for den fortsatte fremgang og trivsel. Vil du med på holdet?

Divisionssalgschef - Metalindustrien
- Salg af skærende værktøj til metalindustrien Vi søger en målrettet salgschef, der med godt drive kan skabe resultater og vækst ved at arbejde med såvel salgsledelse som salgsoperationelt med nogle få storkunder. Du skal befinde dig godt hos kunderne, men skal også have evnen og motivationen til at udvikle forretningsmodellen herunder markedsstrategi og salgskoncepter – også gennem øget digitalisering. Er det dig vi søger?

Jobbet
Med reference til den administrerende direktør for KYOCERA UNIMERCO TOOLING, får du divisionsansvaret for salget målrettet til metalindustrien. Du får ansvaret for 5 eksterne og teknisk velfunderede salgsmedarbejdere samt 5 interne medarbejdere via en intern salgsleder. Dine kunder spænder fra store velkendte produktionsvirksomheder til mindre maskinbyggere, men de har det til fælles, at de ved anvendelse af skærende værktøj fra KYOCERA UNIMERCO, kan opnå væsentlige besparelser i deres produktion gennem de rette værktøjsvalg, gennem faglig rådgivning og service.

Det er dit ansvar, at produktprogrammet løbende tilpasses og videreudvikles, så det imødekommer kundernes behov. Du skaber værdi hos kunden gennem samarbejdsaftaler indeholdende specialproduktion, genopslibningsservice, handelsvarer, internethandel, værktøjsrådgivning og optimering, afhentningsservice osv. Du har således mulighed for at tilbyde komplette løsninger og står med markedets bedste kort i form af en stærk organisation, et bredt produktprogram, fuld kontrol over egen specialproduktion og digitaliserede logistik- og værktøjsløsninger.

KYOCERA UNIMERCO har et stort potentiale indenfor metalindustrien, og med det stærke fundament bliver det et succeskriterie, at du vinder markedsandele og vækster det danske marked. For den rette, der løfter opgaven på det danske marked, vil jobbet løbende kunne udvikles til også at indeholde ansvar for eksport og vækst via de internationale muligheder.

Du vil få en alsidig hverdag tæt på kunderne og forventes at skulle bruge 2-3 dage om ugen i marken og 1-2 dage om ugen på kontoret i Sunds ved Herning. Du laver samkørsler med salgsteknikerne, varetager årsforhandlinger og tager selv kundekontakten til nogle at de større kunder. Det bliver dit ansvar, at salgsteamet leverer det budgetterede salg, samt at teamet, strategien og koncepter løbende udvikles, så der kontinuerligt skabes potentiale for ny vækst.

Dine kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har minimum 3 års relevant salgsledelseserfaring, hvor du med dit talent for at aflæse andre mennesker, og evnen til at skabe et motiverende, ambitiøst og fagligt arbejdsmiljø har skabt vinderteams, der har skabt salgsmæssig vækst. Udover de ledelsesmæssige kompetencer har du også bevist gennem tidligere jobs, at du selv kan gå forrest og skabe resultater på egne kunder. Du har formentlig en teoretisk afsætningsbaseret uddannelse, der har fyldt din værktøjskasse med redskaber til salgs- og markedsforståelse, så du kan udvikle salgsstrategi og koncepter og herunder skabe et salg baseret på værdibaseret argumentation fremfor kvantitetsbaseret salg. Har du erfaring med IoT, digitalisering eller på anden måde erfaring med, hvordan datahåndtering kan indgå i salgsprocessen, er det en klar fordel. Vi forventer ikke, at du har en teknisk uddannelse, men teknisk flair er et krav, og erfaring med salg af tekniske produkter til metalindustrien er en fordel. Den nuværende salgschef får ny rolle i koncernen, og vil dermed kunne bidrage til en grundig oplæring og introduktion.

Vi søger således efter en alsidig og dynamisk person, der er stærk på ledelse, så der skabes vinderteams, som er operationel og hands on på salget, så der skabes resultater og vindes markedsandele, og som kan arbejde mere strategisk og på den længere bane støbe fundamentet til fremtidig vækst.

Du trives på landevejen sammen med dine salgsteknikere, men da du også er på kontoret i Sunds ved Herning 1-2 dage om ugen, er bopæl i Jylland en fordel. Koncernsproget er engelsk, og du får en bred international kontaktflade, hvorfor det forventes, at du behersker flydende engelsk i både skrift og tale.

Arbejdspladsen
Dine kolleger er ambitiøse og engagerede og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden, det samfund vi er en del af og det gode arbejdsliv. KYOCERA UNIMERCO tror på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse.

Der serveres sunde måltider i medarbejderrestauranten, der er overskudsdeling, fitnessrum og fysioterapeut m.v. – men virksomheden ved også, at det kun er noget værd, hvis du hver dag møder dygtige, humørfyldte og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.

Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af de mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, yoga, jagt, golf, multimedia, motorsport og meget mere.

Du kan læse mere om virksomheden her.

Vil du vide mere?
Rekrutteringen til denne stilling varetages af PRO&CO og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Reinevald, PRO&CO på telefon 96 60 32 00.

Vær opmærksom på, at vi ikke har ansøgningsfrist på stillingen. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Afdelingsleder og kundeansvarlig

Sydjydsk Reservedele A/S

Horsens
Burchardt Autodele A S Horsens - søger en afdelingsleder med ansvar for salg. Stillingsbeskrivelse:Du får ansvaret for den daglige drift i Horsens, samt for salg af kvalitetsprodukter til Autobranchen i lokalområdet.Du får kundekontakt med henblik p...
Indrykket:1. juli 2020

Ledende medarbejder til varetagelse af salg, marketing og indkøb

Roeds Planteskole v/Henning W Roed

Randers NV
Roeds Planteskole er i en rivende udvikling og søger en ledende medarbejder til vores kontor. Stillingen er nyoprettet og skal sikre, at vi forsætter med at vækste. Du får en central rolle i virksomhedens daglige drift og vil indgå i ledelsesteamet,...
Indrykket:23. juni 2020

Sales Director - Bestyrelsesuddannelser

Birn+Partners

Vejle
Sales Director - Bestyrelsesuddannelser Stillingen Birn Partners udbyder sammen med kapitalfonde, advokat, revisor, topledere i Danmark samt professionelle bestyrelsesmedlemmer en målrettet bestyrelsesuddannelse. Med indlæg fra 10 topledere i dansk ...
Indrykket:2. juli 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Afdelingsleder og kundeansvarlig

Sydjydsk Reservedele A/S

Horsens
Burchardt Autodele A S Horsens - søger en afdelingsleder med ansvar for salg. Stillingsbeskrivelse:Du får ansvaret for den daglige drift i Horsens, samt for salg af kvalitetsprodukter til Autobranchen i lokalområdet.Du får kundekontakt med henblik p...
Indrykket:1. juli 2020

Ledende medarbejder til varetagelse af salg, marketing og indkøb

Roeds Planteskole v/Henning W Roed

Randers NV
Roeds Planteskole er i en rivende udvikling og søger en ledende medarbejder til vores kontor. Stillingen er nyoprettet og skal sikre, at vi forsætter med at vækste. Du får en central rolle i virksomhedens daglige drift og vil indgå i ledelsesteamet,...
Indrykket:23. juni 2020

Sales Director - Bestyrelsesuddannelser

Birn+Partners

Vejle
Sales Director - Bestyrelsesuddannelser Stillingen Birn Partners udbyder sammen med kapitalfonde, advokat, revisor, topledere i Danmark samt professionelle bestyrelsesmedlemmer en målrettet bestyrelsesuddannelse. Med indlæg fra 10 topledere i dansk ...
Indrykket:2. juli 2020