Er du smilende og udadvendt, og har lyst til at arbejde i en kreativ modevirksomhed? Er du vores nye mandlige big size husmodel – og har du de rigtige mål? Så er det dig, vi er på udkig efter som værende en del af et nyt tiltag, en udvidelse af den eksisterende afdeling.
Vi søger derfor en husmodel til afprøvning af godkendelsesprøver i forbindelse med optimering af pasformen.
DINE ARBEJDSOPGAVER:
Din primære arbejdsopgave vil være afprøvning af diverse prøver. Det er vigtigt, at du har de rette mål, da dette ligger til grund for husmodellens primære funktion.
Der er ikke tale om en model til shows eller fotos, da vi udelukkende søger en person, som kan forholde sig konstruktivt og vejledende i afprøvningen af godkendelsesprøver, så vi fortsat kan garantere gode oplevelser ved brugen af vores produkter.
DIN PROFIL: Vi søger en stabil, pålidelig, udadvendt og ikke mindst tålmodig kollega, som forstår vigtigheden af en husmodels rolle, da flere funktioner er afhængige af husmodellen i deres daglige arbejde.
Et absolut krav er, at du er normalt proportioneret og kan passe vores str. 4Xl. Det er ydermere vigtigt, at du har nogenlunde stabile mål.
FØLGENDE MÅL SKAL OPFYLDES:
Højde: 185 cm
Bryst: 148-152 cm (bredeste sted over dit bryst)
Talje: 122-126 cm (smalleste sted i taljen)
Hofte: 129-133 cm (bredeste sted om bagdelen)
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder vores krav, så send en ansøgning alligevel. Du vil blive målt ved en evt. samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Constructions Coordinator Anne Vestly Jensen på tlf. +45 +45 7943 3180 eller mail anvj@dkcompany.com
Har ovenstående vakt din interesse, så send en ansøgning, hvor du nævner dine mål og vedhæfter et foto i stående og fuld figur til: jobvejle@dkcompany.com – mærket ”Husmodel str. 4XL”.
ARBEJDSTID: 5-15 timer (hverdage i tidsrummet 9.00-16.00) ARBEJDSSTED: Vejle TILTRÆDELSE: Snarest muligt